Over 100.000 kortuddannede danskere i 50'erne med hårdt fysisk arbejde betaler en høj pris for efterlønsreform
Over 100.000 danskere i 50'erne med et langt og hårdt fysisk arbejdsliv bag sig er en overset gruppe. De har ingen eller kun en kort uddannelse og har knoklet på arbejdsmarkedet i de sidste 40 år.
- Vi glemmer tit i vores verden, at det ikke er flertallet af befolkningen, der er akademikere eller journalister. De kortuddannede i 50'erne, som har puklet hele livet, er en gruppe, som ikke har mest ørenlyd i Danmark, siger Jan Kæraa Rasmussen, cheføkonom i LO.
Men det er dem, der i første omgang kommer til at betale en høj pris, hvis VK-regeringens forslag til efterlønsreform bliver gennemført.
En 54-årig kunne med den nuværende ordning se frem til at kunne gå på efterløn om seks år. Gennemføres reformen, bliver det i stedet om ni år.
- De kortuddannede og ufaglærte har ofte et surt, ensformigt og kedeligt job og kunne se frem til nogle gode år på efterløn og måske en tur ned i kolonihavehuset, siger Jan Kæraa Rasmussen.
Det er for eksempel asfaltarbejderen, jord- og betonarbejderen og rengøringsassistenten.
Økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet peger på, at efterlønsreformen er en gevinst for de allersvageste.
- En del af de lavtlønnede er slet ikke tilmeldt efterlønsordningen.
- I det nye efterlønssystem med seniorførtidspension i op til fem år før folkepensionen samles samfundets allersvageste op, fordi der ikke er krav til medlemskab af en a-kasse og efterlønsbidrag, siger Bo Sandemann Rasmussen.
80 procent af de 60-61 årige, der i dag er på efterløn, er ifølge LO ufaglærte og faglærte.
Det er typisk danskere, der har haft et hårdt fysisk arbejdsliv som sosuassistenter, kokke, tjenere, rengøringsassistenter, byggeriarbejdere, asfaltarbejdere og jord- og betonarbejdere.
/ritzau/