Annonce
Erhverv

Én indgang til leverandører

Lars Stuckert (tv.) er formand for FB Suppliers, som har kontor i Rødbyhavn, hvor Henriette Fjord Klement og Vagn Pedersen forsøger at bringe netværkets medlemmer i spil til Femern-kontrakter. Foto: Jan Knudsen

Gør det nemmere for Femern-konsortierne at finde lokale underleverandører

Der er gang i byggeaktiviteten i Rødbyhavn i forbindelse med forberedelserne til byggeriet af Femern-forbindelsen.

Konsortiet Femern Belt Contractors (FBC) etablerer en arbejdshavn, mens konsortiet Femern Link Contractors (FBC) opfører en tunnelelementfabrik.

Derudover er en "tunnelby" ved at tage form, og de første arbejdsfolk på Femern-byggeriet er allerede flyttet ind. Og så er der alle de andre opgaver, som løbende dukker op med så gigantisk et projekt.

Til at løse nogle af alle de opgaver, er der behov for virksomheder, og netværket FB Suppliers hjælper konsortierne med at finde leverandører og bringe lokale virksomheder i spil til at byde ind på opgaverne.

- Vores opgave er at være bindeled mellem konsortierne, deres store underleverandører og vores medlemmer. Vi har så bred en medlemsskare, at vi stort set kan tilbyde leverancer på alt det, der bliver efterspurgt, siger Lars Stuckert, partner i advokatfirmaet Advodan, og formand for FB Suppliers.

Foreningen FB Suppliers blev stiftet i 2014 og har i dag 126 medlemsvirksomheder, hvoraf 65 er fra Lolland-Falster.

- Medlemslisten er godt repræsenteret hele vejen rundt, så vi er godt dækket ind, men der dukker hele tiden nogle nicher op, som vi ikke lige havde set. Måske skal de bruge dykkerspecialister eller cykler. Larsson Cykler i Maribo er en af vores medlemmer og har lige leveret cykler. Der skal også snart leveres fitnessfaciliteter til tunnelbyen, fortæller Lars Stuckert.

Alle uden undtagelse af medlemmerne får en mulighed for at komme ind og lave et eller andet i forbindelse med byggeprojektet, fordi det er så stort, siger Vagn Pedersen, Business Development Manager i FB Suppliers. Foto: Jan Knudsen

En kæmpe fordel

Kontoret i Rødbyhavn består af Vagn Pedersen, Business Development Manager, og Henriette Fjord Klement, Contract Manager. Begge har en fortid som selvstændige. Henriette Fjord Klement i LF Vagt og Vagn Pedersen i Vagns VVS.

De hjælper medlemsvirksomhederne med blandt andet kurser i forretningsengelsk, rådgivning om kontraktvilkår, sociale klausuler i forhold til lærlinge og kulturforskelle.

- Med FB Suppliers skal de udenlandske konsortier ikke ud og have fat i 120 virksomheder, men får i stedet én indgang til leverandørerne. Det er en kæmpe fordel, siger Lars Stuckert.

- Der dukker indimellem nogen op her på kontoret, som akut har behov for et eller andet, der skal udføres med det samme, og vi hjælper med at få det fikset med det samme, så på den måde kommer de lokale virksomheder i spil. Og har man først én gang løftet en opgave hurtigt og tilfredsstillende, så bliver man også ringet til igen, supplerer Henriette Fjord Klement.

Kontrakterne uden for de store konsortier kan være mindst lige så interessante for lokale virksomheder, siger Henriette Fjord Klement, Contract Manager, FB Suppliers. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Plads til flere

Hvis man som virksomhed endnu ikke har fået koblet sig på, er det langt fra for sent.

- Jo flere ting, vi kan tilbyde i en samlet pakke, jo mere attraktivt er det for konsortierne, siger Lars Stuckert.

Der er dog også mange opgaver, uden for konsortierne.

- Vi arbejder ikke kun med FBC og FLC, vi forsøger også at komme ind på de kontrakter, der ligger uden for konsortierne, for de er lige så store og interessante for vores medlemmer, fortæller Henriette Fjord Klement.

Det gælder blandt andet for de to store udbud, der lige har været på tunnelinstallation og transformatorstation.

- Når produktionshallerne til tunnel-elementfabrikken er blevet rejst, kommer der også til at mangle folk til VVS- og elektrikerarbejde. Wicotec Kirkebjerg har teknik-entreprisen på hallerne, og jeg tror ikke, at de får montørerne fra København til at fare herned, siger Vagn Pedersen.

- Til april næste år går de i gang med jernbanelinjen, og så kommer togstationen. Det bliver i lidt mindre opgaver, og der kan vores medlemmer få en endnu større chance for at være med, siger Vagn Pedersen.

  • Lars Stuckert (tv.) er formand for FB Suppliers, som har kontor i Rødbyhavn, hvor Henriette Fjord Klement og Vagn Pedersen forsøger at bringe netværkets medlemmer i spil til Femern-kontrakter. Foto: Jan Knudsen
  • Alle uden undtagelse af medlemmerne får en mulighed for at komme ind og lave et eller andet i forbindelse med byggeprojektet, fordi det er så stort, siger Vagn Pedersen, Business Development Manager i FB Suppliers. Foto: Jan Knudsen
  • Kontrakterne uden for de store konsortier kan være mindst lige så interessante for lokale virksomheder, siger Henriette Fjord Klement, Contract Manager, FB Suppliers. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission