Annonce
Erhverv

Energiselskabet OK køber halvdelen af kriseramte Coop

Kræn Østergaard Nielsen, topchef i Coop, fratræder sin stilling, i forbindelse med at energiselskabet OK overtager halvdelen af dagligvarekoncernen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kunderne foretrækker SuperBrugsen og Kvickly, så Coop sløjfer udrulningen af ny kæde, oplyser topchef.

Den kriseramte dagligvarekoncern Coop får ny majoritetsejer.

Det er konklusionen efter seks måneders forhandlinger med energiselskabet OK, som nu overtager halvdelen af Coop med en stor pengeindsprøjtning.

Det skriver Coop Danmark, der står bag butikskæderne SuperBrugsen, Kvickly og 365 discount, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Energiselskabet skal forsøge at sikre koncernens fremtid ved sammen med Coop amba, andelsforeningen bag Coop Danmark, at tilføre en investering på to milliarder kroner.

Mens OK får halvdelen af ejerskabet, kommer det også til at få bestemmende indflydelse. Afhængigt af udviklingen kan ejerandelene komme til at variere, skriver Coop.

- Aftalen sikrer ro om Coop Danmarks økonomi -- og dermed også om de mange OK-stationer, ladestandere og vaskehaller, som i mange tilfælde ejes og drives på franchisebasis af Coop Danmark eller de selvstændige brugsforeninger, siger OK-topchef Michael Løve.

Han har en fortid som direktør for blandt andet Netto og SuperBrugsen.

I samme ombæring vil man sløjfe planerne om at etablere en ny, stor butikskæde, der efter planen skulle have gået under navnet "Coop".

- Vores erfaringer viser, at kunderne foretrækker SuperBrugsen og Kvickly. Det tager vi konsekvensen af og sætter nu fuldt fokus på vores kendte brands, siger topchef Kræn Østergaard Nielsen i meddelelsen.

- Det betyder også, at de tilbageværende Irma-butikker bliver til SuperBrugsen i stedet for til Coop-kædebutikker, lyder det.

I aftalen medfølger også, at Kræn Østergaard Nielsen træder tilbage som topchef.

- Jeg er glad og lettet over, at vi sammen med OK har fået landet denne betydningsfulde og afgørende aftale, der sikrer Coop Danmarks fremtid., siger han.

- Men jeg er også overbevist om, at det er bedst, at Coop Danmark får en ny topchef med ny energi og nye perspektiver, når aftalen er helt på plads.

Der har de seneste år været stor uro omkring Coops økonomi, der blandt andet førte til et rekordunderskud på 628 millioner kroner i 2022.

Koncernen havde på det tidspunkt gang i en gennemgående omstrukturering, der skulle indskrænke antallet af selvstændige dagligvarekæder.

Den nye struktur betød, at Coop skulle gå fra at have otte forskellige kæder til blot tre.

I kølvandet på det historiske regnskab blev der også nedlagt stillinger i massevis i forsøget på at styrke konkurrenceevnen.

Ifølge Børsens oplysninger kommer underskuddet for 2023 til at ligge tæt på niveauet fra rekordåret.

De endelige tal bliver efter planen offentliggjort 20. april.

Det er også her, Pernille Skipper tiltræder som ny formand for Coop amba, der er andelsforeningen bag Coop Danmark.

- Vi kan nu enten gå hjem og være triste over den økonomiske situation og de mistede ejerandele, indleder hun et opslag på Facebook.

- Eller vi kan gøre, som man altid har gjort i brugsforeninger og andelsbevægelsen historisk: hanke op i os selv og knokle for fællesskabet.

Aftalen mellem Coop amba og OK skal endeligt godkendes på Coop ambas landsrådsmøde fredag 19. april.

/ritzau/

  • Kræn Østergaard Nielsen, CEO, Coop
    Kræn Østergaard Nielsen, topchef i Coop, fratræder sin stilling, i forbindelse med at energiselskabet OK overtager halvdelen af dagligvarekoncernen. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser