Man kommer ikke uden om reformer på arbejdsmarkedet, hvis vismænds forventede vækst skal indfris, lyder det.
Det er glædeligt, at de økonomiske vismænd spår nogle rigtig høje vækstrater for i år og næste år.
Det siger erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv, som til gengæld advarer om, at væksten kan blive bremset af manglende arbejdskraft.
I en ny rapport spår formandskabet for De Økonomiske Råd, også kendt som de økonomiske vismænd, at den danske økonomi i år vil vokse 2,9 procent og 4,3 procent næste år.
Det vil være blandt de største vækstrater for økonomien i mange år. Faktisk vil væksten i 2022 kunne blive den hidtil højeste i dette årtusind.
Men mangel på kvalificeret arbejdskraft kan sætte en stopper for væksten, lyder det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.
- Lige nu er der mangel på kvalificeret arbejdskraft i flere brancher. Hvis væksten skal øges, så skal der også være hænder og hjerner nok til, at virksomhederne kan følge med nye ordrer og bedre tider.
- Der er brug for både her og nu og langsigtede tiltag til at sikre, at virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de har og får brug for, siger Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.
Han peger på, at man ikke kommer uden om reformer på arbejdsmarkedet. Det samme gør Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i Dansk Industri.
- Jeg forstår simpelthen ikke, at vismændene ikke går mere til vaflerne i forhold til at stramme finanspolitikken og anbefale nye reformer.
- Vismændene understreger jo med al ønskelig tydelighed, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år, hvis ikke politikerne kommer i gang og får lavet de reformer, der skal til, siger Emil Fannikke Kiær i en skriftlig kommentar.
Han peger på, at tidligere reformer på arbejdsmarkedet har vist en effekt.
I vismændenes rapport beskrives det, hvordan den politisk besluttede tilbagetrækningsaftale har øget erhvervsdeltagelsen og beskæftigelsen for personer på 60-65 år i perioden 2014-20.
Ifølge vismændene har de gradvise stigninger i tilbagetrækningsalderen øget arbejdsudbuddet med 48.000 personer i 2019.
Hvis stigningerne ikke var gennemført, havde der været 37.000 færre i beskæftigelse.
- Alternativet til efterløn har heldigvis i langt de fleste tilfælde vist sig at være fortsat beskæftigelse. Og derfor skal vi fortsætte af det spor, som også Reformkommissionen fremhævede i sidste uge.
- Allerede nu mangler virksomhederne kvalificerede medarbejdere til at sikre væksten, og derfor skal vi i gang med reformerne, siger Emil Fannikke Kiær.
Fra 2020 til 2022 venter vismændene, at beskæftigelsen vil vokse med knap 80.000 personer.
Det vil bringe ledigheden ned på det relativt lave niveau fra før coronakrisen.