Annonce
Erhverv

EU-lande får lov til at støtte kriseramte mælkebønder

Danske landmænd bliver taberne, når EU kaster sig ud i konkurrence på statskasser, mener landbrugets leder.

EU-landene får det kommende halve år mulighed for at at yde støtte til kriseramte mælkebønder, der skærer ned på deres produktion, i et forsøg på at få de styrtdykkede mælkepriser til at rette sig.

Men det er ikke en ordning, som Danmark har tænkt sig at benytte sig af, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mandag efter et landbrugsministermøde i Bruxelles.

- Nogle lande ønsker at bruge det instrument. Det ønsker vi ikke, siger han.

Esben Lunde Larsen understreger samtidig, at den nye midlertidige støtteordning, som EU-Kommissionen ventes at fremsætte forslag om inden for nogle uger, ikke må ende med en genindførsel af EU's mælkekvoter.

Men Danmark tror heller ikke, at der i EU er stemning for at genindføre mælkekvoterne, der blev afskaffet sidste år efter at have virket i 31 år.

- Jeg vurderer, at modstanden er så stor, at vi ikke kommer tilbage til et kvotesystem. Det ville Danmark til enhver tid modsætte sig, nu hvor vi lige har fået dem ophævet, siger Esben Lunde Larsen.

Mens landbrugsministre har holdt møde i Bruxelles, har vrede bønder demonstreret uden for mødebygningen med krav om EU-støtte til højere priser, så de kan leve af deres landbrug.

Hver anden dag er der en fransk landmand, der begår selvmord på grund af krisen, og Frankrig er et af de lande, der ventes at bruge den nye midlertidige støttemulighed.

EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, siger, at han anerkender dybden og varigheden af den nuværende landbrugskrise, og han er derfor på vej med hjælp.

- Vi må bruge passende instrumenter og handlinger til at støtte landmændene, så de bliver modstandsdygtige over for uroen på markederne, siger Phil Hogan.

Han ventes dog ikke at åbne EU-kassen for nye penge til de europæiske landmænd.

De vil derfor enten være henvist til statsstøtte til gengæld for lavere produktion i en begrænset periode eller til støtte fra den pakke på 500 millioner euro (3,7 milliarder kroner), som EU i efteråret afsatte til hjælp for det pressede erhverv.

Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, der også er præsident for 23 millioner europæiske landmænd, mener, at mandagens møde er "et stort tilbageslag" for EU's landbrugspolitik.

- Det er meget bekymrende, at man tyr til statsstøtte som et instrument for at løse den aktuelle krise, siger Martin Merrild.

- I stedet for at stå sammen i EU bliver der nu åbnet for konkurrence mellem statskasserne, siger landbrugets leder.

Han mener, at danske landmænd bliver taberne i det spil, fordi Danmark ikke vil deltage i sådan en konkurrence.

Landmændenes nuværende krise er udløst af en global overproduktion, som er forværret af russiske modsanktioner i Ukraine-konflikten og faldende efterspørgsel på blandt andet det kinesiske marked.

Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission