EU skruer lidt op for europæisk vækst trods stor usikkerhed

Økonomien i de 28 EU-lande ventes samlet set at vokse med 1,9 procent i år. I eurozonen vil væksten være 1,7 procent.

Det skriver EU-Kommissionen i en ny økonomisk prognose, der dermed skruer en kende op for den forventede vækst.

Samtidig advarer kommissionen dog om, at der stadig er forhøjet usikkerhed omkring prognosen. Og det er en usikkerhed, der risikerer at trække i den gale retning.

Her peger EU-Kommissionen blandt andet på usikkerhed om USA's økonomiske politik og handelspolitik.

De kommende forhandlinger om Storbritanniens exit fra EU giver også usikkerhed.

I sin seneste prognose, der kom for tre måneder siden, forventede kommissionen en vækst på 1,8 procent i EU-landene og på 1,6 procent i de 19 eurolande.

Næste år forventes væksten i EU at fortsætte på 1,9 procent. Den ventes at lande på 1,8 procent i eurozonen.

Det er samme forventning som i den seneste prognose fra februar.

EU's økonomikommissær, Pierre Moscovici, siger, at Europa er gået ind i sit femte år i træk med økonomisk vækst.

- Det er også gode nyheder, at den store usikkerhed, der har præget de sidste tolv måneder, kan være ved at lette, siger Moscovici.

EU-Kommissionens vicepræsident med ansvar for euroen og finansiel stabilitet, Valdis Dombrovskis, siger, at de økonomiske udsigter er meget forskellige fra land til land.

Bedst går det i de lande, der har gennemført ambitiøse reformer, mener han.

- For at få balance igen er der brug for beslutsomme reformer over hele Europa, siger Dombrovskis.

Han efterlyser især mere åben markedsadgang og modernisering af arbejdsmarkeder og velfærdssystemer.

EU håber ikke mindst, at centrumpolitikeren Emmanuel Macron som ny præsident vil gennemføre reformer til gavn for fransk økonomi.

- Vi har et reelt problem med Frankrig, sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i mandags.

- Franskmændene bruger for mange penge. Og bruger dem på de forkerte ting, sagde Juncker.

Den nye EU-prognose spår torsdag, at det i år går den rigtige vej med det franske budgetunderskud.

Sidste år var det på 3,4 procent. Men i år ventes det at lande på 3,0 procent, hvilket er det maksimalt tilladte budgetunderskud i eurozonen.

Men hvis Frankrig ikke gennemføre nye reformer, ventes budgetunderskuddet at blive på 3,2 procent næste år. Dermed vil Frankrig igen lande på den forkerte side af grænsen.