Annonce
Erhverv

Flere danskere styrer mod økologi i grøntafdelingen

Danmark er dermed fortsat det land i verden, hvor andelen af solgte økologiske fødevarer i detailhandlen er højest. Særligt frugt og grønt er steget markant, viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Salget af økologi stiger forsat, viser tal fra Danmarks Statistik. Særligt frugt og grønt er populært.

Forbrugerne i de danske butikker fortsætter med at fylde økologiske varer i indkøbskurven.

Særligt frugt og grønt havner på køkkenbordet.

Det samlede salg af økologiske fødevarer steg således med 14 procent fra 2017 til 2018 til i alt 12,9 milliarder kroner.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Danmark er dermed fortsat det land i verden, hvor andelen af solgte økologiske fødevarer i detailhandlen er højest.

Det glæder økologichef Kirsten Lund Jensen hos Landbrug & Fødevarer.

- Det er et bevis på, at de danske landmænd endnu engang kan omstille sig til det, forbrugeren ønsker. Uagtet om det er den ene eller anden produktionsform, forbrugerne efterspørger, siger hun.

Salget af kød stiger også, men ligger ifølge økologichefen på et lavt niveau. Til gengæld er danske forbrugere vilde med økologisk fra grøntafdelingen, hvilket der er en årsag til:

- Det slår igennem ved salget, at forbrugerne er meget opmærksomme på, at der ikke er brugt sprøjtemidler, siger Kirsten Lund Jensen.

Den samlede salg af økologisk frugt og grønt er mere end tredoblet på seks år fra 1,3 milliarder kroner i 2012 til 4,3 milliarder kroner i 2018.

Hos Landbrug & Fødevarer oplever man en interesse fra landmændene om at imødekomme danskernes stigende forbrug af økologi. Enten ved at i forvejen økologiske landmænd vil udvide, eller at landmænd ønsker at omlægge deres landbrug.

Dog går der to år fra, at landmanden begynder at omlægge til, at varerne er fuldt økologiske.

- Så der kan godt være enkelte situationer, hvor landmændene ikke kan følge helt med den stigende vækst, siger Kirsten Lund Jensen.

Salget af økologiske varer er generelt steget år for år. Hos Landbrug & Fødevarer forventer man, at det fortsætter. Organisationen forventer, at salget i år vil vokse 10-15 procent.

Økologiske fødevarer skal produceres på en måde, hvor der bliver taget særlige hensyn til miljø og dyrevelfærd.

I Danmark skal producenter og butikker leve op til bestemte lovkrav for at kunne sælge varer som økologiske.

  • BM
    Danmark er dermed fortsat det land i verden, hvor andelen af solgte økologiske fødevarer i detailhandlen er højest. Særligt frugt og grønt er steget markant, viser nye tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH