Flere virksomheder begrænses af manglende arbejdskraft

Manglen på arbejdskraft tager til herhjemme, og det er med til at begrænse de danske virksomheder i, hvad de kan lave.

Det fremgår af en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

I undersøgelsen er virksomheder i serviceerhverv, bygge- og anlægsbranchen og industrien blevet spurgt, om de oplever produktionsbegrænsninger som for eksempel mangel på arbejdskraft.

Ens for de tre erhverv er det, at mere end hver anden virksomhed oplever produktionsbegrænsninger. For serviceerhverv er andelen 60 procent, mens det for bygge- og anlægsbranchen og industrien er 59 og 58 procent.

Produktionsbegrænsningerne forklares med forskellige årsager. Manglen på arbejdskraft er dog en af de mest overvejende.

Det er skidt for såvel virksomheder som forbrugere, da det kan betyde, at der for eksempel sker forsinkelser i byggeriet af et hus eller renoveringen af et badeværelse.

- Det har den konsekvens, at det er produktionsbegrænsende. Så når virksomheder står og mangler arbejdskraft, så kan det altså gå ud over deres produktion, siger Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Inden for bygge- og anlægsbranchen er det 40 procent af virksomhederne, der nu oplever mangel på arbejdskraft. Det er femte måned i træk med stigning, og der er tale om mere end en fordobling siden februar, hvor tallet lød på 19 procent.

Skruer man tiden tilbage til begyndelsen af coronakrisen, så var tallet dengang blot 11 procent.

For serviceerhvervene er det 27 procent af virksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. For godt et år siden lød det på seks procent.

I industrien er det 36 procent af virksomhederne, der oplever ikke at kunne finde den arbejdskraft, der er brug for.

- Vi ser et krystalklart billede på, at flere virksomheder melder om mangel på arbejdskraft, siger Jeppe Juul Borre.

- Genopretningen er kommet buldrende, og det sætter markante spor på beskæftigelsen, som rammer nye rekorder efter en fuldstændig vanvittig stigning i maj på 35.000.

I begyndelsen af coronakrisen dykkede beskæftigelsen med 77.000 personer, men er siden gået frem i 10 ud af 12 måneder med knap 99.000 personer.

Dermed er beskæftigelsen vokset med mere end 21.000 personer i forhold til inden krisen.