Annonce
Erhverv

Forbud mod ulykkesfly koster på Norwegians overskud

Norwegian har siden midten af marts måttet holde 17 af sine fly på jorden grundet flyveforbud. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters

Norwegian forventer, at flyveforbuddet for Boeing 737 MAX-fly koster 700 millioner norske kroner i år.

Norwegian fik et spinkelt overskud i andet kvartal, hvor luftfartsselskabets resultater var klemt af, at 17 fly er ramt af flyveforbud.

Det norske selskab kommer ud af kvartalet med et overskud på 83 millioner norske kroner. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort torsdag morgen.

Norwegian har siden marts haft den udfordring, at 17 af selskabets fly har været ramt af flyveforbud. Det har kostet 400 millioner norske kroner i kvartalet.

Det er flytypen Boeing 737 MAX 8 og 9, som ikke har måttet forlade jorden. Det skyldes, at luftfartsmyndigheder er ved at undersøge, om der har været sikkerhedsproblemer med flytypen efter to flystyrt i Indonesien og Etiopien.

For hele året forventer Norwegian, at forbuddet vil koste 700 millioner norske kroner. Den forventning var tidligere 500 millioner norske kroner.

Flyveforbuddet er kommet på et tidspunkt, hvor Norwegian ellers godt kunne have brugt lidt medvind.

Selskabets finanser og resultater er pressede, og der er derfor brug for at vende skuden.

Sådan lyder det fra Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef hos Sydbank og følger flybranchen tæt.

- Flyveforbuddet ligger som en dyne over regnskabet og koster Norwegian dyrt i et kvartal, hvor det ellers ser ud til, at selskabet er på rette vej.

- Regnskabet viser, at mange af de indsatser, Norwegian gør, er de rigtige. Der er skåret på omkostningerne. Samtidig er billetpriserne er steget markant. Det viser, at Norwegians satsning på overskud frem for vækst er den rette, siger Jacob Pedersen.

Norwegians omsætning er steget med cirka to milliarder til 10,2 milliarder norske kroner. Fremgangen skyldes især langdistanceruter.

Administrerende direktør Bjørn Kjos fremhæver i en kommentar til regnskabet, at selskabets underliggende driftsresultat er det bedste i to år.

Det hænger ifølge Jacob Pedersen dog til dels sammen med nye regnskabsregler.

I forlængelse af regnskabet er det meldt ud, at det er det sidste med Bjørn Kjos i spidsen.

Den 72-årige nordmand takker af efter 17 år som administrerende direktør. Han vil fremover have en rådgivende rolle for selskabets bestyrelsesformand.

Link til regnskab på Norwegians hjemmeside
  • File picture of parked Boeing 737-800 aircrafts belonging to budget carrier Norwegian Air at Stockholm Arlanda Airport
    Norwegian har siden midten af marts måttet holde 17 af sine fly på jorden grundet flyveforbud. (Arkivfoto) Foto: Tt News Agency/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?