Michael Lund fra Nakskov var en af de 430 ansatte, der mistede jobbet, da Vestas lukkede fabrikken i byen for en uge siden. Han havde netop påbegyndt en friuge, da fyringen kom.
- Jeg troede, at jeg skulle arbejde på Vestas, til jeg blev pensioneret.
Sådan siger 43-årige Michael Lund fra Nakskov. Han var en af de 430 ansatte, der mistede jobbet, da vindmølleproducenten Vestas for præcis en uge siden lukkede sin vingefabrik i Nakskov med omgående virkning.
Så nu går Michael Lund rundt i hjemmet i Nakskov og forsøger at komme sig over chokket og overveje sin fremtidige jobsituation.
- Vi har næsten lige fået ny hund, så jeg har gået nogle lange ture med den og tænkt over tingene, for hvor finder man arbejde hernede i dag? Jeg har aldrig prøvet at gå arbejdsløs i mere end nogle få dage, og jeg håber, at jeg kan finde et andet job hurtigt, for jeg gider ikke gå hjemme, siger han.
Michael Lund har været ansat på Vestas helt tilbage fra fabrikkens åbning for 11 år siden, og han tjente sin løn som vingeoperatør, eller vingebygger om man vil.
- Det var en dejlig arbejdsplads og nærmest mit andet hjem. Jeg arbejdede i 12-timers skift den ene uge og havde så fri den næste, forklarer han.
Og sidste uge var netop en af hans fri-uger. Derfor var han ikke på arbejde, da nyheden om fyringerne og fabrikslukningen kom.
- Jeg blev ringet op af min bror, som havde hørt det på TV2 News. Det var lidt mærkeligt og lidt "røvet" at få det at vide gennem pressen, siger Michael Lund, som ellers har følt sig godt behandlet af Vestas i sin tid på fabrikken.
Han er stadig noget chokeret over lukningen.
- Da jeg gik hjem fra arbejde forrige lørdag, regnede jeg da ikke med, at det ville blive min sidste arbejdsdag. Det kom som lyn fra en klar himmel. Jeg vidste godt, at der var lidt stilstand, og vi var jo også blevet sendt på arbejdsfordeling, men jeg troede, at vi ville komme tilbage på fuld kraft igen på et tidspunkt, fortæller han.
Fordi han blev fyret på sin fridag, har han endnu ikke haft mulighed for at tage ordentlig afsked med sine nærmeste kolleger.
- Jeg har talt lidt i telefon med nogle af dem, men jeg håber da, at vi kan mødes alle sammen en dag og sige pænt farvel til hinanden, fortæller han og tilføjer:
- Jeg har fået et brev fra Vestas om, at jeg kan ringe på et nummer og aftale en tid, så jeg kan komme over og hente mine personlige ejendele på fabrikken. Men jeg har ikke fået gjort det endnu. Jeg skal lige have det lidt på afstand først. Jeg tror, det bliver mærkeligt, for der er jo helt tomt derovre.
I øjeblikket går Michael Lund og afventer, hvilke fratrædelsesaftaler tillidsfolkene kan forhandle hjem. Han er eksempelvis usikker på, om han har 70 eller 90 dages opsigelsesvarsel.
Hvilken retning karrieren nu skal gå i, ved han af gode grunde ikke i øjeblikket. Han er udlært maskinarbejder, men den uddannelse har han ikke brugt i mange år.
- Men jeg vil søge alt, bare der er noget at stå op til om morgenen, så jeg ikke skal gå herhjemme hele tiden, forklarer han.
Han er så småt begyndt at kigge på internettet efter ledige stillinger, men det er svært at finde noget på Lolland.
- Hvis ikke det lykkes at finde noget hernede, må jeg jo pendle. Min kone og jeg har vendt muligheden for at flytte, men hun har sit arbejde hernede, og vi er glade for at bo her, siger Michael Lund der har boet i Nakskov hele sit liv.
Fyringen betyder da heller ikke, at parret må gå fra hus og hjem.
- Vi har råd til at blive boende. Så må vi bare sætte tæring efter næring, konsaterer Michael Lund.
Se også videoindslag - klik herunder: