Annonce
Erhverv

Fyret - tak for det!

Det er de færreste mennesker, der modtager en fyreseddel som en forsinket julegave. Tværtimod reagerer de fleste med chok, sorg og måske raseri. Men muligheden for at betragte en opsigelse som en uventet og ny mulighed i livet eksisterer faktisk også

Kasseret. Brugt og smidt ud. Fuldstændig færdig med det der job - og ikke mindst min chef!  
Det er de færreste mennesker, der reagerer med åbenlys glæde, når chefen, der er i gang med at skære virksomheden til, runder ens skrivebord og spørger, om man "lige har tid til at kigge ind på kontoret om fem minutter".
 
Fyringer kommer som et ubehageligt chok for de fleste. Selv under en økonomisk krise, hvor hver tredje danske virksomhed, ifølge en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation, allerede har meldt ud, at den forventer at sende fyresedler ud i løbet af de kommende måneder.
 
- Rationaliseringer, sammenlægninger, nedskæringer, organisationsændringer, tidens ugunst, samarbejdsvanskeligheder, ændrede markedsvilkår... Frygtet barn har mange navne, men de flest oplever en fyring som meget ubehagelig, uanset begrundelsen, siger Gitte Schramm, der er cand. merc. og igennem mange år har arbejdet som rådgiver i forbindelse med virksomhedernes organisationsændringer, og altså også ved større opsigelsesrunder. Her har hun arbejdet med rådgivning til medarbejdere, der tvunget af en fyreseddel er nødt til at tænke arbejdslivet om.
 
Gitte Schramm understreger, at det er helt naturligt at blive rystet, ofte i sin grundvold, når man får at vide, at ens dage på jobbet er talte. Uanset hvor velbegrundet en fyring er - også at ydre omstændigheder, så føler mange mennesker, at det personlige nederlag trykker, når de bliver sagt op.
 
- Følelsen af at man mister kontrollen over sit liv og måske ændrer social status er meget ubehagelig. "Hvad vil naboer, venner, familie og tidligere kollegaer tænke om mig?", er en typisk reaktion. Fantasien blomstrer, og ikke på den gode måde. Man forestiller sig verdens undergang, økonomisk krise og vennerne, der forsvinder. Men sådan er det heldigvis sjældent, siger Gitte Schramm, der opfordrer til at man også ser krisen som muligheden for at ændre kurs i livet.
 
Tænk!
- Der kan være mange forskellige grunde til, at du har mistet dit job, under alle omstændigheder er det vigtigt, at du, når chokket har lagt sig, forsøger at tænke rationelt og omforme de negative tanker til positive. Så du kan komme videre med dit arbejdsliv. Måske er du helt uden skyld? Måske skulle du have taget det der kursus eller den efteruddannelse, du mangler?
 
I forbindelse med selvransagelsen er det vigtigt at fokusere på, at en fyring også er en adgangsbillet til nye muligheder og udfordringer. At tænke rationelt er nemlig første skridt i det stykke arbejde, der skal gøre, hvis arbejdslivet skal have en måske tiltrængt opgradering. Nogen havner ret let i den fase, hvor man begynder at tænke over, hvad man egentlig gerne vil, og hvordan man når dertil. For andre er den første tid efter opsigelsen en følelsesmæssig rutsjetur - fra håb til fortvivlelse og tilbage igen. Er man i længere tid i en følelsesmæssig elendig forfatning kan en professionel psykolog være en hjælp. Er man medlem af en a-kasse er her mulighed for afklarende samtaler med en konsulent. Men først og fremmest skal man tale med sig selv.
 
- Et godt råd i en krise er ikke at glemme dig selv. Det er vigtigt, at du motionerer, får tilstrækkelig med søvn og ikke mindst sund og regelmæssig kost. Det er også vigtigt at have familie og venner at støtte sig til, men det vigtigste er, at du selv har viljen til at arbejde dig gennem krisen. Ingen andre kan gøre det for dig. Det er nødvendigt, at du tror på dig selv og på fremtiden, siger Gitte Schramm, der har set masser af eksempler på mennesker, der kommer styrket gennem en krise. Fordi krise også betyder tid til selvudvikling og analyse.
 
Ikke et job men det rigtige job
Næste skridt i vejen mod det nye liv er jobansøgninger. Eller rettere sagt: Den afklaring der fører til, at du skriver den helt rigtige. Desperate eller halvhjertede ansøgninger gør ingen glade - det skal et seriøst forarbejde til, inden ansøgningerne fyres af.
 
- Betragt din jobsøgning som en proces, der består af flere faser. Du skal ikke kaste dig hovedkulds ud i din jobsøgning, men gå strategisk og taktisk til værks. Udgangspunktet er ikke, at du bare skal have et nyt job. Din jobsøgning skal helst munde ud i, at du finder det helt rigtige job, lyder rådet fra Gitte Schramm. Hendes opskrift på en vellykket og målrettet jobsøgnings første faser er lige så enkel som den er personlig: Afklar, hvad du vil og hvor du vil hen.
 
Definer dit fremtidige jobmål og kig på det, du har med i bagagen af erfaringer. Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål: Hvem er du? Hvordan har dit livsforløb været? Hvad kan du? Hvad er dine stærke og svage sider i en arbejdssituation? Hvad vil du? Hvilke job er relevante for dig?
 
- Hvis man skal sige det lidt filosofisk, så er man nødt til at kende sin slutdestination for at kunne navigere mod sit mål. Det er ikke ligegyldigt, om man havner i Murmansk eller Cap Verde, så afklaring er vigtig, før man sætter ud på rejsen. I afklaringen bliver du bevidst om dig selv, dine værdier og kompetencer og dit ambitionsniveau. Det sikrer, at din jobsøgning bliver målrettet, siger Gitte Schramm.
 
Hun råder ofte de mennesker, hun guider videre, til at trække på sparringspartnere i omgangskredsen. Selv om man har et ret godt billede af sig selv, er der nemlig ofte nye indsigter at hente, hvis man spørger sig frem. Måske ser andre styrker eller svagheder, man ikke selv har set. Eller måske kan de se dig i en branche, du slet ikke selv har tænkt på.
 
Kend dig selv
- Sandsynligvis vil de mennesker, du spørger, komme med input, vinklinger og muligheder, som du slet ikke have overvejet. Det kan være meget inspirerende at bruge andre som sparringspartnere, men husk, at det er vigtigt, at du er hudløst ærlig i forholdet til dig selv. Prøv at sætte dig ud over de gængse borgerlige normer og værdier og andres forventninger til din karriere. Det her handler om dig og dit liv. Det er dig, der skal blive tilfreds i et nyt job, siger Gitte Schramm.
 
Først nu er du klar til at sætte dig ned og skrive netop de ansøgninger, der er så meget dig og så præcise, at chancen for at, du får jobbet er betydeligt øget, mener Gitte Schramm, der kraftigt anbefaler, at man ikke går direkte fra fyreseddel til febrilsk ansøgning. Men tager sig selv alvorligt nok til at bevilge sig ro til afklaringen. Lykkes det er de fleste et pænt stykke på vej mod det nye job. Og en indsigt, de slet ikke havde regnet med at nå den dag, opsigelsen faldt.
 
- Mange af de mennesker, jeg har mødt, vil i dag skrive under på, at fyringen er det bedste, der er sket for dem! I stedet for at hænge med hovedet burde mange fyrede oprigtigt takke deres tidligere arbejdsgiver for denne enestående chance for at tage et ellers fast afstukket livsforløb op til revision, siger Gitte Schramm.




Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas