Annonce
Erhverv

Havn uddybet med forsinkelse

Indsejlingen til Rødbyhavns havn har fra februar måned og indtil denne uge været tilsandet og haft utilstrækkelig dybde til nogle skibe. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Ni måneder har det taget Scandlines at uddybe Rødbyhavns havn. Det har været dyrt for andre skibe, fortæller havnechef.

RØDBYHAVN Fra onsdag i denne uge skulle der igen være fuld dybde i Rødbyhavns trafikhavn efter omkring ni måneder med tilsandet indsejling. Opgaven med oprensning af havnen klares af Scandlines. Allerede tilbage i februar bad havnen Scandlines om at få foretaget en oprensning, men det er dog først sket i denne uge.

- Det er så slemt, at flere af vores kunder ikke har kunnet få fuldt lastede skibe ind i havnen. Det er især skibene, der sejler med gødning, der er ramt. Så det har da kostet os nogle penge, fortæller Jørgen Buhl, der er havnechef i Lolland Kommune.

Havnen oplever i øjeblikket rekordomsætning med den store aktivitet på Femern-byggeriet, men den omsætning kunne have været større.

- Vi ved ikke, hvor mange kunder vi har mistet, sådan er det jo med alle butikker. Hvor mange, der har valgt at sejle et andet sted hen, ved vi reelt ikke. Men vi har fra nogle kunder fået meget eftertrykkelig besked på, at det har kostet dem penge, fordi de har sejlet med dellaster.

- For eksempel vores gødningsskibe har derfor anløbet mindre end fuldt lastet. De bruger den fulde vanddybde og har ikke kunnet sejle ind. Og det er jo klart, at det er dyrt sådan noget, fortæller Jørgen Buhl.

Den reducerede vanddybde har været indberettet til Søfartsstyrelsen, der udsendte en advarsel i Efterretninger for Søfarende. Denne advarsel er nu blevet ophævet i registret med uddybningen af havnen.

- Nu mangler vi en pejling, der bekræfter, at det hele er på plads. Men i hvert fald skulle det være helt i orden ude i indsejlingen. Og så er der muligvis et lille udestående inde i bassinerne, men det er en mindre sag. Scandlines har skrevet til os, at de her pejlinger bliver gennemført i den her uge, så det bliver nok først i næste uge, at vi får dem, fortæller Jørgen Buhl.

Havnechef for Lollands Erhvervshavne, Jørgen Buhl, er skuffet over, at det har taget Scandlines så lang tid at få uddybet indsejlingen til Rødbyhavns havn. Foto: Jan Knudsen/arkiv

Ramt af forsinkelse

Ifølge Havnebladet, der bliver udgivet af Lollands Erhvervshavne, var meldingen fra Scandlines, at uddybningen var blevet ramt af en række forsinkelser fra underleverandørens side. Erhvervshavnen fik dog i maj lovning fra Scandlines på, at havnen ville blive uddybet i maj. Men dette er først sket i denne uge.

Scandlines forklaring på forsinkelsen kan læses i lørdagens Folketidende.

Mens den lavvandede indsejling især har påvirket fragtskibene med gødning, så har de forskellige skibe, der arbejder på Femern-byggeriet, dog ikke været påvirket af vanddybden, fortæller Jørgen Buhl. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Indsejlingen til Rødbyhavns havn har fra februar måned og indtil denne uge været tilsandet og haft utilstrækkelig dybde til nogle skibe. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Havnechef for Lollands Erhvervshavne, Jørgen Buhl, er skuffet over, at det har taget Scandlines så lang tid at få uddybet indsejlingen til Rødbyhavns havn. Foto: Jan Knudsen/arkiv
  • Mens den lavvandede indsejling især har påvirket fragtskibene med gødning, så har de forskellige skibe, der arbejder på Femern-byggeriet, dog ikke været påvirket af vanddybden, fortæller Jørgen Buhl. Foto: Jan Knudsen/arkiv
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen