Annonce
Erhverv

Prisfald på marmelade og chokolade sender inflationen tilbage

Prisfald på blandt andet marmelade har fået inflationen til at falde fra januar til februar, viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Faldet i inflationen i februar er et vidnesbyrd om, at vi har godt styr på inflationen, mener økonom.

Efter en stigning i inflationen fra december til januar, peger udviklingen atter nedad.

Inflationen i februar udgjorde således 0,8 procent på årsbasis, hvilket svarer til et fald på 0,4 procentpoint fra januar.

Det viser tal fra Danmarks Statistik mandag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Faldet skyldes især prisfald på sukkerfyldige varer som marmelade og chokolade, lyder forklaringen.

Udviklingen er ifølge Søren Kristensen, der er cheføkonom hos Sydbank, et vidnesbyrd om, at vi har godt styr på inflationen herhjemme.

- Også selv om stigende fragtrater og et stramt arbejdsmarked lurer i baggrunden, skriver han i en kommentar.

- Det betyder, at danskerne i de kommende kvartaler kan tanke nogle gevaldige reallønsstigninger.

Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst. Hvis den stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere.

I 2022 blev danskernes realløn banket adskillige år tilbage som følge af den højeste inflation i fire årtier. Det kunne lønstigningerne i perioden ikke hamle op med.

Senest har de offentligt ansatte sikret sig solide lønstigninger i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Særligt stigende energipriser har sat fut i inflationen de seneste år, men betydningen af disse i det samlede inflationsregnskab er nærmest forsvundet.

Fremadrettet forventer flere økonomer, at priserne igen kommer til at kravle opad. Det gælder blandt andre Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit.

- Særligt i lyset af at energi kommer til at trække endnu mindre ned, men også at de højere lønstigningstakter forhøjer inflationen, navnligt i de løntunge serviceerhverv, skriver han i en kommentar.

- Sidst men ikke mindst kommer de genindførte elafgifter til at trække i den forkerte retning frem til og med juni måned.

/ritzau/

  • Smør i butikkerne
    Prisfald på blandt andet marmelade har fået inflationen til at falde fra januar til februar, viser tal fra Danmarks Statistik. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas