Inflationen i de lande, som har euroen som valuta, forventes at blive 6,9 procent i marts.
Det viser tal fra Eurostat.
Det et fald fra februar, hvor inflationen blev opgjort til 8,5 procent.
Der er både gode og dårlige nyheder i de nye tal, mener Allan Sørensen, cheføkonom i Dansk Industri.
- Den gode nyhed er, at inflationen falder klart mere end ventet, og at den falder i alle lande. Den dårlige nyhed er, at kerneinflationen gik lidt frem, skriver han i en kommentar.
Kerneinflationen henviser til prisstigningerne, når man ikke regner energi- og fødevarepriser med.
I marts forventes kerneinflationen i eurozonen at stige marginalt fra 5,6 procent til 5,7 procent sammenlignet med samme måned året før.
Det indikerer, at det store dyk i den samlede inflation især er drevet af fald i energipriserne, forklarer Allan Sørensen.
Ifølge indikatoren fra Eurostat er energipriserne faldet 0,9 procent i marts på årsbasis.
- Energipriserne er generelt meget volatile (kan vise store udsving, red.). ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) fokuserer på kerneinflationen, når de skal vurdere doseringen af pengepolitikken, skriver han.
Derfor forventer Allan Sørensen også, at ECB vil sætte renten yderligere op, selv om det ser ud til, at inflationen er på vej ned.
Også Bjørn Tangaa Sillemann, der er senioranalytiker i Danske Bank, påpeger, at den marginalt stigende kerneinflation medfører et prispres, der er "uholdbart højt".
- Stramme arbejdsmarkeder overalt i Europa er godt i gang med at resultere i høje lønstigninger, og det vil uundgåeligt ende med at bibeholde et markant omkostningspres i virksomhederne og dermed et opadgående pres på kerneinflationen, skriver han.
Bjørn Tangaa Sillemann forventer også, at den høje kerneinflation vil få ECB til at hæve renten yderligere.
Indikatoren fra Eurostat viser, at det især er priserne på fødevarer, der er steget meget i marts, sammenlignet med marts året før.
Her lå stigningen på 15,4 procent, hvilket var lidt mere end i februar.
/ritzau/