Mens postvæsenet bringer færre breve ud på grund af e-mails, stiger mængden af pakker på grund af internethandel.
Fladskærme og computere fylde godt i indpakket tilstand, og det kan ses på landets posthuse, hvor danskernes mange internetkøb fylder op. - Mængden af pakker er steget med 10 procent om året de sidste par år, og det skyldes blandt andet den stigende handel på nettet, siger pressechef i Post Danmark Arne Kjerulf.
Også næste år forventer Post Danmark at pakkeposten vil stige med 10 procent, så mens brevmængden falder på grund af Internettet er tendensen den stik modsatte når det gælder pakker.