Annonce
Erhverv

Investorer er forbløffede: OW Bunker kendte til risiko

Private aktionærer med tab på 260 mio. kr. er overraskede over, at OW Bunker skjulte viden før børsnotering.

Private aktionærer med et samlet tab på 260 millioner kroner ved OW Bunkers totale kollaps undrer sig over, at risikoen ved spekulation i olieprisen ifølge DR Nyheder blev holdt hemmelig forud for selskabets børsnotering.

Det siger formanden for Dansk Aktionærforening, Niels Mengel, der repræsenterer Foreningen OW Bunker Investorer, som kulegraver muligheden for en erstatningssag efter selskabets krak.

- Det, som DR Nyheder har bragt frem, er meget overraskende. Det viser jo, at kapitalfonden Altor og Morgan Stanley forud for børsnoteringen af OW Bunker var fuldt ud klar over, at de også tjente penge på spekulation i olieprisen.

- Det virker helt utroligt, at de banker og revisorer, der var involveret i børsnoteringen, ikke har opdaget, at de vigtige oplysninger om spekulationen ikke var med i børsprospektet, siger Niels Mengel til Ritzau.

DR Nyheder har med omfattende dokumentation påvist, at kapitalfonden Altor og topledelsen i OW Bunker tilsyneladende handlede i ond tro.

Det skete, da man i børsprospektet op til OW Bunkers børsnotering i marts 2014 undlod at oplyse investorerne om de risikable oliespekulationer, der endte med at påføre den nordjyske virksomhed et kæmpetab.

De ansvarlige for prospektet var ifølge DR Nyheders papirer vidende om OW Bunkers indtægter fra spekulationerne, samt at det blev vurderet, at det var særligt vigtigt at oplyse investorerne om netop risikoen herved.

- Vi er rystede over de oplysninger, fordi OW Bunker før børsnoteringen gang på gang fastslog, at intet kunne gå skævt, fordi al risiko var dækket ind.

- Det er helt utroligt og udtryk for en moral af en særlig karakter, at det kan slippe igennem, siger Niels Mengel.

Han påpeger, at dokumentationen også viser, at da kapitalfonden Altor i marts 2013 forsøgte at sælge OW Bunker til såkaldte industrielle købere, blandt andet Vitoil, var det netop det såkaldte "risk management", der blev spurgt ind til.

Indtil videre har 3100 private aktionærer, der blev snydt af OW Bunker, ifølge Mengel meldt sig til Foreningen OW Bunker Investorer. Han forventer, at flere af de cirka 7000 private aktionærer vil deltage i søgsmålet.

Carnegie og Morgan Stanley, der rådgav Altor og OW Bunkers ledelse om børsnoteringen, har overfor DR Nyheder afvist at kommentere oplysningerne.

Altor har i en mail til DR Nyheder slået fast, at det var OW Bunker, der var ansvarlig for børsprospektet.

Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission