Annonce
Erhverv

Jordejer får plus efter sløj høst - forpagterne betaler

Højere kornpriser vil betyde øgede forpagtnings-indtægter for en stor jordbesidder i landsdelen som eksempelvis Det Classenske Fideicommis. Foto: Anders Knudsen

Økonomi i Det Classenske Fideicommis svinger med kornpriser.

En af landsdelens store jordbesiddere - Det Classenske Fideicommis med hovedkvarter på Corselitze på Falster - får paradoksalt nok et bedre resultat i år end sidste år, selv om udbytterne på markerne formentlig kun lander på 60-70 procent af normalen.

Forklaringen er, at fonden ikke selv driver landbruget, som samlet set står for omkring 75 procent af Fideicommissets indkomst.

Jorden er bortforpagtet. Og forpagtningsafgiften afregnes i et fast antal tønder korn til den såkaldte kapitelstakst - som baseres på kornrpriserne.

I år har store dele af det nordlige Europa været tørkeramt, udbytterne lave - og priserne til gengæld for opadgående.

Med opadgående priser vil kapitelstaksten stige - og demed afregningen fra forpagterne til Fideicomisset og i øvrigt andre jordbesiddere.

- Der er sket en meget markant prisstigning. Og det vil påvirke vores indeværende regnskabsår i positiv retning. For forpagterne er der selvfølgelig en vis gevinst i stigende priser også. Men altså også lavere udbytter. Man kan godt sige, at 2018 bliver et klart bedre år for Fideicommisset end for forpagterne, konstaterer godsforvalter Poul Schreiner Hansen.

- Vi har været i dialog med forpagterne og ved godt, at de bliver ramt. Men ikke katastrofalt. Vores forpagtere er også valgt ud fra vurderinger af soliditet, tilføjer han.

Det Classenske Fideicommis kan så i øvrigt også godt bruge lidt økonomisk medvind. Ikke sådan at forstå, at man på nogen måde er nødlidende - men regnskabsåret 2017-2018, som netop er offentliggort, glimrer ikke ved noget stort plus.

I forhold til året før er resultatet før skat mere end halveret. Fra 7,8 millioner kroner til 3,6 millioner kroner.

En del af forklaringen skal i øvrigt findes i lave kornpriser i 2017 - også påvirket af nedklassificering af store mængder maltbyg til foderkorn.

På udlejningssiden havde man også et vist pres på økonomien - ikke godsernes udlejningsboliger (83 i alt), som stort set var fuldt udlejede. Men i Fideicommissets ejendomme i Amaliegade i København var der et lejetab - grundet manglende udlejning i en periode - og omkostninger til istandsættelse og renovering.

Amaliegade-ejendommen er i øvrigt blevet lidt af et "mode-centrum" med flere virksomheder. Ny lejer er eksempelvis hovedkontoret for Stine Goya Design med op mod en snes medabejdere.

Udlejningen vil også bidrage til et bedre resutat for indeværende regnskabsår i Fideicommisset.

Her krydser man også fingre for, at en betinget købsaftale om salg af 31 grunde i udstykningen ved Hamborgskoven i Nykøbing til Domea/Vendersbo bliver realiseret.

På investeringssiden står man umiddelbart foran den gennemgribende renovering på Fuglsang Herregård til anvendelse som forskningsrefugie og kursuscenter for Københavns Universitet og andre.

Fra oktober og et halvt års tid frem skal der byggges om for 15-20 millioner kroner.

Arbejdet er ude i indbudt licitation,som i øvrigt afholdes i morgen, onsdag.

De indbudte er Troels Jørgensen A/S, Kettinge, Henrik Lund Lauridsen A/S, Maribo, og Enemærke & Petersen A/S, Ringsted.

I 2015 indgik daværende universitetsdirektør Jørgen Honoré og godsforvalter Poul Schreiner Hansen aftalen om Fuglsang Herregård. Nu er man klar til at tage hul på en storstilet renovering. Der er licitation i morgen. Foto: Ingrid Riis
  • Højere kornpriser vil betyde øgede forpagtnings-indtægter for en stor jordbesidder i landsdelen som eksempelvis Det Classenske Fideicommis. Foto: Anders Knudsen
  • I 2015 indgik daværende universitetsdirektør Jørgen Honoré og godsforvalter Poul Schreiner Hansen aftalen om Fuglsang Herregård. Nu er man klar til at tage hul på en storstilet renovering. Der er licitation i morgen. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen