Solcellevirksomhed tæt på at opgive i Nakskov.
75 millioner kroner har European Energy fra Lyngby været klar til at investere i en stor solcellepark i Nakskov.
En 11 hektar stor grund i Nakskovs industrikvarter var købt af Lolland Kommune for fire millioner kroner, og to medarbejdere var ansat til at påbegynde projektet, der skulle havehaft byggestart i april.
Der var skrevet kontrakt med en leverandør af solcellerne, og en aftale var færdigforhandlet med SEAS/NVE.
Nu har regeringen netop ændret reglerne for afregning af pris på energi produceret i solceller, så nu kan virksomheden ikke længere få projektet til at hænge sammen.
Nu har direktøren for virksomheden, Knud-Erik Andersen henvendt sig til Folketingets energipolitiske udvalg med en appel om, at virksomheden får dispensation til at arbejde videre med de hidtil gældende afregningspriser.
- Uden en dispensation vil det ikke være muligt at fortsætte, skriver direktør Knud-Erik Andersen.