Annonce
Erhverv

Klar til at sætte skub på salget

Michael Møller (tv.) ny daglig leder for den kommercielle del af fødevarenetværket Muld, som flere gange om ugen får kørt varer til København her fra Sakskøbing Sukkerfabrik. Til højre investeringschef i Business LF, Steffen Lund. Foto: Jan Knudsen

Fødevarenetværket Muld har nu forudsætningerne på plads for øget afsætning af lokale fødevarer.

Virksomheder på Lolland-Falster, der lever af at dyrke, udvikle og sælge kvalitetsfødevarer, har nu bedre forudsætninger for at blive spisekammer for københavnerne.

Investeringschef i Business Lolland-Falster, Steffen Lund, gør status på fødevarenetværket Muld og det "fødevarehus", som erhvervsudviklingsorganisationen har været med til at etablere på Sakskøbing Sukkerfabrik.

Der er oprettet et afsætningsselskab med lager- og logistikfunktion, og på den gamle sukkerfabrik er der opsamlingssted for omkring 30 lokale producenter, hvis fødevarer køres samlet til spisesteder, restauranter og kantiner i København. På den måde sparer den enkelte producent omkostninger til fragt.

- Det går godt. Der kører som udgangspunkt lastbiler af sted to gange om ugen til København med fødevarer. Vi begyndte med grøntsager, og nu har vi udvidet med frostvarer, som for eksempel frosne kyllinger, som er noget, restauranterne har efterspurgt, siger Steffen Lund.

Corona-situationen har selvfølgelig påvirket de sidste halvandet år, så salget i nogle perioder har stået stille.

- Men samlet set ender vi nogenlunde som forventet for i år, siger Steffen Lund.

Business LF har netop ansat Michael Møller som ny daglig leder for den kommercielle del af Muld-netværket. Han skal afløse Henning Wiesinger, som har valgt at søge nye udfordringer.

Michael Møller er 57 år, fra Maribo, og han kommer fra cateringsbranchen, hvor han har mange års erfaring med afsætning af fødevarer.

- Vi har en målsætning om, at Muld som afsætningsselskab skal være økonomisk bæredygtigt inden udgangen af 2023. Og det er et spørgsmål om at få nogle flere mængder på. Vi har i år fået den digitale platform på plads for at øge afsætningen, vi har fået logistikdelen på plads, så der er rigtig mange afgørende forudsætninger for at kunne udvide salget, så Michael er klar til at trykke på speederen i 2022, fortæller Steffen Lund.

Muld-netværkets fødevarer sælges på den digitale platform www.dagens.farm, hvor den enkelte producent selv kan lægge tilgængelige varer op og aftagerne lægge bestillinger ind.

- På nogle områder er det lykkedes så godt, at vi skal ud og finde nogle flere producenter eller også skal de producenter, der er med nu, producere noget mere. På specifikke produkter kan vi allerede i 2022 se nogle flaskehalse, hvor vi godt vil kunne sælge mere. Det er typisk grøntsager. Fra næste efterår begynder vi også at have vildt med i bilerne, både fugle- og hjortevildt og har allerede nu lavet kontrakter på en pæn mængde. Der kan måske også komme en flaskehals, forklarer Steffen Lund.

Støtter iværksættere

Business LF har to spor i deres arbejde med fødevarevirksomheder. Det ene spor går ud på at hjælpe etablerede fødevarevirksomheder med at finde produktionsfaciliteter. Det andet spor går ud på at stille faciliteter og kompetenceudvikling til rådighed, som imødekommer fødevareiværksættere.

- I år har vi arbejdet med at finde forskellige modeller for, hvordan vi kan lave et iværksættermiljø. Vi skal bruge de kompetencer og ressourcer, der er i forvejen i området. Det kunne være Fælleskøkkenet, der har en masse kompetencer, som de kan bringe i spil i forhold til fødevareiværksættere. Men det skal også være økonomisk realistisk for en iværksætter at få adgang til faciliteterne. Så vi arbejder lidt på forskellige måder med, hvordan vi kan gøre det så billigt som muligt. Vi har ikke helt knækket koden endnu, men er tæt på at have fundet en model, siger Steffen Lund og fortsætter:

- Men er der en fødevarevirksomhed, der leder efter faciliteter, kan vi godt hjælpe dem i dag. Vi har mulighed for at kunne leje os ind nogle steder, men vi kan også hjælpe i forhold til kompetenceudvikling. Så man må endelig tage fat i os, hvis man har brug for hjælp.

  • Michael Møller (tv.) ny daglig leder for den kommercielle del af fødevarenetværket Muld, som flere gange om ugen får kørt varer til København her fra Sakskøbing Sukkerfabrik. Til højre investeringschef i Business LF, Steffen Lund. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale