Annonce
Erhverv

Konkurrent samler kunder op efter OW Bunker-kollaps

Konkurrent samler kunder op efter OW Bunker-kollaps Foto: POLFOTO/Cathrine Ertmann

Bunkervirksomheden Nordic Marine Oil i Aalborg får brug for flere ansatte, og kunder strømmer til.

Det vælter ind med kunder og jobansøgninger hos bunkerfirmaet Nordic Marine Oil i Aalborg. Administrerende direktør Steen Møller siger, at selskabet gør, hvad det kan for at samle op i kølvandet på konkurrenten OW Bunkers nedsmeltning.

- Det har efterladt et stort hul. Kunder har henvendt sig til os, fordi de står uden leverandør af bunkers, og indtil nu har vi fået mellem 20 og 30 henvendelser om job fra tidligere medarbejdere i OW Bunker, siger Steen Møller til Ritzau.

Dønningerne efter OW Bunkers kollaps har spredt sig vidt omkring. Ifølge Steen Møller er rederier med handelsskibe, færgerederier og en del skibe i fiskerflåden kommet i klemme.

- Vi har travlt med at se på kontrakter med de nye kunder, der står og mangler brændstof. Men vi har fokus på markedet i og omkring Danmark, som er det område, vi opererer i. Der er meget skibstrafik ind og ud af Danmark ved Frederikshavn og Skagen, siger Steen Møller.

Nordic Marine Oil får brug for flere medarbejdere, men direktøren understreger, at han endnu ikke kan sige noget om, hvor mange af de tidligere OW Bunker-medarbejdere, der bliver brug for.

- Det er for tidligt, vi skal først have landet aftaler med kunderne for at se, hvad vi har brug for. Vi ansætter nogle, men jeg kan endnu ikke sætte tal på, siger Steen Møller.

Nordic Marine Oil mærker også andre dønninger i markedet efter OW Bunkers konkurs.

- Vi kan se reaktioner rundt om i markedet. For eksempel hos de raffinaderier, der har leveret til OW og har penge i klemme. De er blevet meget mere varsomme med at give kredit. Der er trykket på stopknappen og skåret i kreditter rundt omkring, siger Steen Møller.

Direktøren tør ikke givet et konkret bud på, hvor stor en del af OW Bunkers omsætning der lå i Nordic Marine Oils forretningsområde.

- Det er måske mellem fem og 10 procent af omsætningen, siger han.

Nordic Marine Oil har rammerne på plads til at suge markedet op efter OW Bunker.

- Vi har netop investeret i et nyt og mindre tankskib og fra oktober overtaget hele olieterminalen på havnen i Frederikshavn, siger han.

Bunkers til skibe er raffineret brændstof, og der er to typer: Fuel og gasolie.

Nordic Marine Oil blev etableret som et datterselskab af Malik Supply A/S i 2011. Tilsammen har de to selskaber en årlig omsætning på to milliarder kroner og beskæftiger 30 ansatte.

  • Konkurrent samler kunder op efter OW Bunker-kollaps Foto: POLFOTO/Cathrine Ertmann
Annonce
Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

Annonce
Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i hovedet

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

112

Uheld på Sydmotorvejen

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick