Pengeinstitutters regnskaber viser, hvor finanskrisen har slået hårdt.
I normale år ligner de meget hinanden, når landsdelens to eneste lokale pengeinstitutter hvert år ved udgangen af februar offentliggør årsregnskabet.
Men i år er undtagelsen, der bekræfter reglen, idet Sparekassen Lolland sidste onsdag offentliggjorde et regnskab for 2009 med et rekordunderskud på 128 millioner kroner.
Dagen efter kunne lillebroderen få huse længere nede ad Nygade, Lollands Bank, sende et årsregnskab til fondsbørsen, som var det stik modsatte: Et overskud før skat på 14,5 millioner kroner.
At resultaterne er så vidt forskellige behøver ikke føre til den forhastede konklusion, at den ene er dygtigere end den anden. Ting går op og ned i den branche.
Men de to forskellige regnskaber kan føre til en interessant konklusion: At Lolland-Falster i almindelighed og Lolland i særdeleshed blev ramt betragteligt mildere, da finanskrisen totalt ændrede hele den vestlige verdens økonomiske liv i efteråret 2008. I hvert fald indtil nu.
En konklusion, som direktørerne i begge pengeinstitutterne, Lynge Thang Jørgensen i Spar Lolland og Anders F. Møller i Lollands Bank, også er nået frem til.
I Sparekassen lægger Lynge Thang Jørgensen på ingen måde skjul på, at tabene er opstået i Finansbanken, hvor kunderne primært findes i hovedstadsområdet, og her ser det sort ud. Nedskrivningerne er meget mindre blandt kunderne i lokalområdet.
-
Foto: Lollands Bank er den mest lokale, og den har færrest nedskrivninger.
