De grupper, der har mest brug for efterløn, melder sig ikke til ordningen. Det gør til gengæld middelklassen.
Billedet af den klassiske efterlønner skal måske revideres.
I øjeblikket er otte ud af ti efterlønnere enten ufaglærte eller faglærte arbejdere, men en analyse fra DI viser ifølge Politiken, at blot 36 procent af de unge rengøringsassistenter i dag indbetaler til efterlønnen.
To ud af tre rengøringsassistenter får altså slet ikke mulighed for at gå på efterløn.
Blandt unge kasseassistenter er det 45 procent, som betaler til efterløn, og blandt renovationsarbejdere er det godt halvdelen.
- Det er en udbredt forestilling, at efterlønnen er designet til folk med hårde og slidsomme manuelle job, men mange i de fag melder sig slet ikke til efterlønsordningen, siger arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen, DI, til Politiken.
De økonomiske vismænd har tidligere peget på, at efterlønnen er ved at udvikle sig til en ordning for middelklassen og for folk med en lang stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.
Som hovedregel skal en lønmodtager have været medlem af en a-kasse i 30 år og begyndt indbetaling af efterlønskontingent som 30-årig.
Det er lige netop, hvad 74 procent af de 30 til 34-årige folkeskolelærere og 77 procent af pædagogerne gør, skriver Politiken.
- En stor gruppe af ufaglærte, som ikke kan gå på efterløn, kommer via skatten til at finansiere folk, der er højere uddannet. De vil så selv være henvist til en førtidspension, hvis de bliver slidt ned, siger Steen Nielsen til Politiken.
LO's næstformand, Lizette Risgaard, kalder det "smadderærgerligt".
- Det kan være meget vanskeligt at vurdere, når man er i begyndelsen af 30'erne, hvordan man har det, når man kommer op omkring de 60 år, siger hun til til Politiken.
Hun vurderer, at alene debatten om efterløn er med til at holde nogle fra at betale til ordningen.
/ritzau/