Landbruget ser ny EU-aftale som barsk omgang for Danmark

En ny EU-aftale om landbrugsstøtte kan risikere at blive en barsk omgang for danske landmænd.

Det mener Søren Søndergaard, direktør i interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. De har omkring 30.000 medlemmer på landsplan.

- Vi er mest bekymrede for, hvordan den danske regering håndterer det. Der er lagt op til, at det er op til det enkelte land at implementere det her.

- I gamle dage havde vi meget fælles landbrugspolitik i Europa, hvilket var meget sundt, men nu bliver det meget individuelt.

Kompromisset er indgået mellem Europa-Parlamentet og EU's medlemslande, som i flere år har arbejdet på en aftale om landbrugsstøtte.

Aftalen er dog ikke endeligt godkendt. Mandag og tirsdag i næste uge skal den konfirmeres af EU's landbrugsministre og siden af EU-Parlamentet.

Det betyder også, at der fortsat er en række uafklarede spørgsmål.

Men noget af det, som bekymrer Søren Søndergaard mest, er de såkaldte eco-schemes.

25 procent af landmændenes direkte støtte skal dedikeres til eco-schemes, som er miljø- og klimaplaner, der skal opfyldes for, at landmændene kan få den del af pengene.

Det bliver obligatorisk for landene - efter en indkøringsperiode på to år - at udbyde eco-schemes. Det bliver frivilligt for landmændene, om de vil byde ind på dem.

- Det er vi som udgangspunkt positive over for, men det er afgørende, at det bliver gjort på en måde, så alle landmænd får mulighed for at få fat i de penge igen.

- Der skal designes nogle schemes, så man som landmænd kan finde nogle forskellige måder at justere på sin virksomhed, så den bliver grønnere, men så man kan få adgang til de her penge, siger formanden.

Foreningen Økologisk Landsforening, som har omkring 3500 medlemmer, frygter, at de aftalte eco-schemes ikke får den betydning, de er tiltænkt.

- Vi vil gerne rose ministrene for at få indsat et minimumsbudget til eco-schemes, men vi er bekymrede for, at det går eco-schemes, som det gik grønningselementerne.

- Masser af gode intentioner, men ingen praktisk effekt, når først medlemslandene omsætter det til støtteordninger, siger Sybille Kyed, landbrugspolitisk chef, i en pressemeddelelse.

Med aftalen lægges der også op til, at mellem fire og syv procent af dyrket land skal braklægges. Det betyder, at man stopper med at dyrke arealet.

Et element, som Søren Søndergaard kalder tåbeligt.

- Vi skal gerne have det implementeret på en måde, hvor de ikke-produktive arealer, vi allerede har - læhegn, gravhøje, skov og krat - tæller med. Ellers er det helt umuligt, hvis det skal være fire procent nye arealer, siger han.

Aftalen vil også indebære, at der sker en udjævning af de støttesatser, som landmændene i de enkelte medlemslande modtager. Nu er der store forskelle på støtten per hektar fra bedrift til bedrift.

Samtidig lægges der med aftalen op til en omfordeling, som vil indebære højere støttesatser per hektar til de mindste landbrugsbedrifter.