Annonce
Erhverv

Lolland-Falster fordomme er i frit fald

Projektleder og kompetencekonsulent i Business Lolland-Falster, Lise Damsbo Savic, oplever, at fordommene i stigende grad er skiftet ud med et mere nuanceret og positivt syn på Sydhavsøerne. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Hvis bosætningskabalen skal gå op, bør samarbejdet mellem erhvervsliv, jobsøgende og jobcentre ligge højt i bunken af initiativer, lyder det fra projektleder og kompetencekonsulent.

Business Lolland-Falster er en aktiv aktør i bestræbelserne på at tiltrække og fastholde borgere på Lolland-Falster.

Projektleder og kompetencekonsulent i Business Lolland-Falster, Lise Damsbo Savic, er ét bindeled mellem virksomheder, jobsøgende og jobcentrene.

Hun oplever, at fordommene i stigende grad er skiftet ud med et mere nuanceret og positivt syn på Sydhavsøerne.

- Jeg oplever, at jagten på det gode liv i højere grad kobles sammen med en tilværelse på Lolland-Falster. Jeg kan ikke entydigt sige, hvad der lægger til grund for skiftet, men jeg er vidne til, at opfattelsen af Lolland-Falster har ændret sig til det bedre, fortæller Lise Damsbo Savic.

Hun vurderer dog, at det er en kombination af flere elementer, der har sendt fordommene på retræte.

- Set fra et erhvervsmæssigt perspektiv er fordommen om, at der ikke sker noget på Lolland-Falster blevet manet til jorden, særligt med Femern-byggeriet. Nu er det rent faktisk her det sker, og udsigten til langsigtet vækst smitter af på interessen for at slå sig ned. Corona-situationen har også medført en trang til at komme ud, hvor der er leverum og frisk luft. Derudover tror jeg på, at de konkrete indsatser som kommuner og aktører - herunder Business Lolland-Falster - samarbejder om, gør en forskel, siger hun.

Business Lolland-Falster arbejder tæt sammen med kommuner, aktører og virksomheder med henblik på at få folk til at bosætte sig og blive på Lolland-Falster.

- Samarbejdet med kommuner og partnere er afgørende. Jeg oplever, at jobcentrene har fingeren på pulsen og virkelig søger samarbejdet på tværs. Kommunalt bliver der bogstavelig talt lagt vægt på, at bosætning skal være en folkesport - en fælles indsats, hvor både aktører og borgere spiller en aktiv rolle. Den kampånd oplever jeg i mit arbejde - ikke kun på tværs af organisationer, men også på borgerniveau. Det er Lolland-Falster Lovestorm et godt eksempel på. Det lover godt for bosætningsindsatsen fremadrettet, vurderer Lise Damsbo Savic.

Selvom hun fornemmer, at folkestemningen kan være ved at vende i forhold til synet på Lolland-Falster, så er de lokale virksomheder fortsat udfordret i jagten på kvalificeret arbejdskraft.

- Vi befinder os i en situation med faldende arbejdsstyrke og stadig større konkurrence om arbejdskraften i Danmark. I Business Lolland-Falster arbejder vi med at styrke virksomhedernes position til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft - både lokalt og udefra. Det vil blive mere vanskeligt at finde de rette medarbejdere, og derfor har vi fokus på virksomhedernes kompetencebehov både nu og i fremtiden, suger hun.

Business LF råder blandt andet virksomhederne til at væbne sig med tålmodighed i jagten på den rigtige kandidat.

- Virksomhederne skal være knivskarpe i forhold til den profil, de søger, og de skal være indstillet på, at det kan være en lang proces at finde den rigtige medarbejder. Business Lolland-Falster har lavet en talentdatabase, hvor både lokale og folk med ønske og at flytte til landsdelen kan oprette en profil. Min opgave er blandt andet at matchmake virksomheden med de rette kandidater, og lokale virksomheder med et rekrutteringsbehov er mere end velkommen til at tage kontakt til os, påpeger Lise Damsbo Savic.

Ud over talentdatabasen er ægtefællesjobs også en af flere indsatser i den stigende konkurrence om at tiltrække arbejdskraft og tilflyttere.

- Ved at arbejde målrettet med at skabe beskæftigelsesmuligheder til tilflyttende nyansattes partnere er virksomhederne bedre stillet, når de skal hente arbejdskraft udenfor Lolland-Falster. Og virksomhederne er meget åbne over for at gøre en ekstra indsats og se, hvad der kan lade sig gøre, fortæller Lise Damsbo Savic og tilføjer:

- Når det er sagt, oplever jeg, at folk flytter til landsdelen uden at have sikret sig et job på forhånd. Der er simpelthen en tyrkertro på, at det rigtige job nok skal dukke op, og at Lolland-Falster er stedet, hvor det er muligt. Det vidner om en tro på, at Lolland-Falster nok skal levere det gode liv, slår hun fast.

Lise Damsbo Savic råder blandt andet virksomhederne til at væbne sig med tålmodighed i jagten på den rigtige kandidat. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Projektleder og kompetencekonsulent i Business Lolland-Falster, Lise Damsbo Savic, oplever, at fordommene i stigende grad er skiftet ud med et mere nuanceret og positivt syn på Sydhavsøerne. Foto: Anders Knudsen/arkiv
  • Lise Damsbo Savic råder blandt andet virksomhederne til at væbne sig med tålmodighed i jagten på den rigtige kandidat. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission