Næsthøjeste udbytte nogensinde

LOLLAND-FALSTER Flere end 300 roedyrkere fandt mandag vej til Engestofte Gods for at deltage i årets generalforsamling i Danske Sukkerroedyrkere.

Her kunne formand Jørn Dalby i sin beretning konstatere, at roedyrkerne i 2019 opnåede det næsthøjeste udbytte i roerne nogensinde med et gennemsnitligt udbytte på 13,5 tons sukker pr. hektar - kun overgået af 2014.

- Arealet var med 29.066 hektar cirka 5.000 hektar mindre end året før - og dermed også mindre end det, der er brug for til at fylde fabrikkerne helt op. Antallet af dyrkere er også reduceret - både som følge af det mindre kontraherede areal, men også som følge af den almindelige strukturudvikling, så vi i 2019 var 821 dyrkere mod 930 i 2018, konstaterede Jørn Dalby.

Han pegede på, at det gode udbytte har været med til, at roedyrkerne samlet set kan se tilbage på en fornuftig sæson.

- Det betyder ikke, at alt er lutter idyl. Eksempelvis havde vi det tørt i begyndelsen af året, og det fortsatte i nogle områder med at være et problem gennem store dele af sæsonen og satte også lokalt sit præg på udbyttet. Roeprisen er heller ikke noget, der får os til at juble, men den kendte vi dog på forhånd, sagde formanden og tilføjede:

- Hvis jeg skal konkludere bredt på hele 2019-sæsonen og se på, hvor vi står i dag i forhold til for et år siden - så har udviklingen været positiv, og jeg står med en bedre fornemmelse i dag, sagde han.

Han nævnte i den forbindelse nemlig, at roedyrkerne for et år siden netop havde afsluttet en 2018-kampagne med et lavt udbytte på grund af tørken, en minimal roepris, en sukkerindustri med røde tal på bundlinjen, herunder Nordzucker, et nyt transportsystem, som fortsat ikke virkede optimalt, og en utilfredshed hos flere dyrkere tæt på fabrikkerne på grund af en lavere betaling til transport af roerne for selvkørere.

- Stemningen var i det hele taget ikke for god omkring roerne, konstaterede Jørn Dalby og tilføjede:

- Vores helt store udfordring var, at vi ikke havde fået tegnet kontrakter på et tilstrækkelig stort areal til 2019. Med kun cirka 29.000 hektar manglede vi mindst 3.000-4.000 hektar for at nå op på den nødvendige roemængde, sagde han.

Derfor var det ifølge Jørn Dalby afgørende at få sikret flere hektar med roer i 2020.

- Da vi sidste forår skulle forhandle kontrakten for 2020 på plads, var kunsten derfor at finde frem til så mange små forbedringer som muligt inden for et budget hos Nordic Sugar, der var præget af de røde tal på bundlinjen og et omfattende spareprogram, sagde han om forhandlingerne og konstaterede:

- Indenfor den snævre ramme lykkedes det at få skabt nogle forbedringer her og der, herunder indførsel af logistikpræmien, som overordnet har virket efter hensigten og givet flere hektarer, men den har også skabt utilfredshed hos nogle dyrkere, konstaterede han.

- Men vi nåede i mål og fik øget arealet i 2020 til omkring 32.000 hektar, som var Nordic Sugars mål, da de lukkede for kontrakttegningen i november, sagde han.

Formanden konstaterede også, at roerne er blevet en mere almindelig afgrøde. De gyldne tider, hvor roerne gav en væsentlig større afregning pr. hektar end korn og raps, vender næppe tilbage.

Det skyldes blandt andet ophøret af EU's sukkerkvoter i 2017, der førte til mange ændringer.

- Derfor er det også utrolig positivt, at der nu er afsat 16 millioner kroner hos energiselskaberne til en forundersøgelse af muligheden for at etablere et biogasnet på Lolland og Falster med en forbindelsesledning til naturgasnettet på Sjælland, sagde Jørn Dalby og pegede omvendt på store udfordringer på den politiske front og på den forsøgsfaglige udvikling af roedyrkningen.

- Jeg kan blot nævne hele pesticidområdet, hvor midlerne bliver færre og færre - og hvis jeg siger Gaucho, så behøver jeg næppe sige meget mere, for at tage det seneste eksempel. Udviklingen i den sag er helt grotesk. Det virker, som om at vores nuværende regering ikke vil landbruget, rasede han.

Sukkerpriserne har de senere år været langt nede, men de er steget på det seneste.

- Resultatet har været underskud i sukkervirksomhedernes regnskaber og minimale roepriser til dyrkerne. Nu ser vi heldigvis en bedring i prisen på verdensmarkedet som følge af en lavere produktion på verdensplan, sagde Jørn Dalby og kom med et budskab til Nordzucker:

- Vi har forståelse for, at det er begrænset, hvad der er at gøre godt med i forhold til roeprisen, når der er lavvande i kassen, men vores klare budskab til Nordzucker er samtidig, at når der igen kommer overskud og en fornuftig indtjening, skal vi som dyrkere selvfølgelig også have en rimelig andel i den, slog han fast.

Klik på billedet herover for at se flere billeder.