Annonce
Erhverv

Nationalbankdirektør og minister er uenige om boligboble

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer mod boligboble, mens erhvervsminister Henrik Sass Larsen afliver den.

Er en ny boligboble ved at tage luft ind eller er den ikke?

Nationalbankdirektør Lars Rohde advarer om, at det er ved at ske. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) punkterer den.

Det står klart, efter at nationalbankdirektøren og ministeren onsdag har været på talerstolen ved Realkreditforeningens årsmøde i København.

Nationalbankdirektør Lars Rohde er tiltagende bekymret:

- Vi er i stigende grad bekymret over udviklingen på boligmarkedet. På dele af markedet går det stærkt for øjeblikket.

- Det gælder særligt for ejerlejligheder i københavnsområdet, der for så vidt angår udbud, omsætning, liggetider og de reale priser er ved at nærme sig niveauerne fra årene 2004-05, lige forud for den seneste boligboble.

- Vi skulle gerne undgå, at en længere periode med meget lave renter sætter gang i en usund udvikling med selvforstærkende prisstigninger på ejerboliger, som vi så i perioden 2005-07, siger Lars Rohde.

Nationalbankdirektøren mener, at der ikke er de naturlige bremseklodser på boligmarkedet.

- Fraværet af tilstrækkelige automatiske stabilisatorer - eller bremseklodser - på boligmarkedet er et problem. Boligbeskatningen er i sin nuværende form konjunkturmedløbende og forstærker udsvingene på boligmarkedet, siger Lars Rohde.

Dermed henviser nationalbankdirektøren til fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen i kroner og ører, som den har været siden 2001. I stedet bør beskatningen følges med ejendomsværdien.

- En sådan retablering kan ikke vente til 2020. Jeg vil gerne slå fast, at Nationalbanken ikke har nogen holdning til de samlede boligskatters niveau, men det vil være hjælpsomt for den økonomiske og finansielle stabilitet, hvis beskatningen ikke er destabiliserende, sagde han.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) afviser, at en boligboble er ved at blive pustet op igen. Omsætningen af boliger er ganske vist steget i 73 af landets 98 kommuner, men det er ikke alarmerende.

- Fremgangen på boligmarkedet har fået nogle til at hæve øjenbrynet og snakke om en boligboble, og priserne i København er ved at nærme sig priserne i 2006.

- Men når man ser på inflationen og renterne, er det betydeligt lavere end i 2006. Måske skulle vi for en stund lade opsving være opsving. Der er jo ingen grund til at slå det ned, når det lige er kommet op at stå, siger Henrik Sass Larsen.

Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde