Annonce
Erhverv

Ny guide skal styre forbrugerne uden om dårlige kopier

Kopivarer kan indeholde sundhedsskadelige stoffer og være af dårlig kvalitet. Samtidig kan køb af falske varer støtte organiseret kriminalitet. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Hjemmeside giver tips til, hvordan man kan undgå kopivarer og ulovlige streamingtjenester på nettet.

Gratis film og musik, billige Gucci-tasker og gode tilbud på makeup.

Der er et stort marked for kopivarer - især på nettet - og for at hjælpe danskerne med at undgå kopifælderne lancerer regeringen tirsdag hjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.

Siden er opbygget med gode råd, fakta og regler og er skabt af 12 forskellige myndigheder - herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Der er flere problemer med kopivarer. En ting er, at de kan være af en dårlig kvalitet, men der følger meget mere med, forklarer Lars Arent, leder af Forbruger Europa, der er en afdeling under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

- Man kan komme til at støtte organiseret kriminalitet, når man køber kopivarer. Varerne kan være sundhedsskadelige og føre til tab af penge, hvis de aldrig dukker op.

Og det er der behov for at gøre opmærksom på, mener han. For mens nogle helt uforvarende indkøber falske varer, går andre målrettet efter billige kopier.

At der er brug for mere viden om, hvilke faresignaler man skal holde øje med, når man handler på nettet, er man overbevist om i Forbruger Europa.

Her modtager man nemlig henvendelser fra "en del danskere", der er overraskede over, at en vare, de har købt på nettet og betalt væsentligt mindre for end normalprisen, viser sig at være en kopivare.

- Det skal vi have gjort op med, siger Lars Arent.

Hos brancheorganisationen Dansk Industri glæder man sig over mere oplysning til forbrugerne om kopimarkedet.

- Piratkopiering er samfundsskadelig aktivitet, der i vidt omfang er drevet af forbrugere på jagt efter en god handel, siger chefkonsulent Lars Holm Nielsen.

- Derfor støtter Dansk Industri op om bedre forbrugeroplysning, der kan øge bevidstheden om de risici, man udsætter sig selv og sine omgivelser for, inden man trykker ja til handlen.

Dansk Industri efterlyser desuden en målrettet indsats mod piratkopiernes bagmænd og bedre muligheder for at blokere de hjemmesider, der sælger kopivarer.

Hvis man har købt en vare på en hjemmeside - uanset om den er dansk eller udenlandsk - og varen så viser sig at være uægte, så har man ret til at gøre indsigelse og få sine penge retur.

Hvis man altså har betalt med et betalingskort.

Mens det tidligere hovedsagelig var luksusvarer, der blev kopieret, er det i dag alle typer varer - herunder medicin, madvarer, legetøj og reservedele til biler - fremgår det af hjemmesiden www.jegvælgerægte.dk.

Hjemmesiden vejleder ikke kun til køb på nettet, men også om hvordan man skal undgå kopier, når man handler i butikker og på rejser.

  • Bax Lindhardt
    Kopivarer kan indeholde sundhedsskadelige stoffer og være af dårlig kvalitet. Samtidig kan køb af falske varer støtte organiseret kriminalitet. (Arkivfoto) Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen