SAS-piloter i Skandinavien strejkede syv dage i april og maj, hvilket har givet flyselskabet større underskud.
Det har kostet SAS omtrent 453 millioner kroner, at selskabets piloter i Skandinavien strejkede syv dage i slutningen af april og starten af maj.
Det oplyser SAS i sit halvårsregnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.
Pilotstrejken betød, at omtrent 4000 afgange blev aflyst. 370.000 passagerer blev påvirket af strejken.
Strejken har været med til at presse SAS' resultater i første halvår, der viser et underskud på 977 millioner kroner.
Samtidig varsler selskabet, at det bliver svært at tjene penge i år.
SAS havde forud for regnskabet en forventning om at kunne få et overskud før skat og særlige poster, men det bliver nu svært at nå den målsætning.
Ud over strejken hænger det også sammen med en stigende oliepris og en svagere svensk krone.
Desuden fortæller SAS om lavere efterspørgsel på indenrigsflyvninger i Sverige.
Administrerende direktør Rickard Gustafson tror, at klimadebatten spiller ind hos svenskerne, hvor den 16-årige klimaaktivist Greta Thunberg på det seneste har været i vælten. Det siger han til Ritzau Finans.
Piloterne i Danmark, Norge og Sverige strejkede, fordi de ikke kunne blive enige med SAS om vilkårene i en ny overenskomst.
Parterne nåede dog til sidst til enighed om en ny aftale. Det giver piloterne omtrent 11 procent i lønposen over tre år frem mod 2021.
SAS skriver i regnskabet, at udgifterne til piloter vil stige 5,4 procent de næste tre år.
Det hænger blandt andet sammen med, at der samtidig skal ske forbedringer i produktiviteten, hvilket vil udligne en del af de højere omkostninger til løn.
En del af aftalen mellem SAS og piloterne var desuden, at en større andel af piloterne end tidligere får faste arbejdstider frem for mere skiftende vagter.
-
SAS fik et underskud på 977 millioner kroner i første halvår, der sluttede ved udgangen af april. (Arkivfoto) Foto: Paul Hanna/Reuters
