Annonce
Erhverv

Privatansatte får to procents stigning i reallønnen

De sidste overenskomstforlig for privatansatte er i hus. Både LO og DA er tilfredse.

Efter en slutspurt hos forligsmanden er overenskomstforhandlingerne for privatansatte nået i hus. Der er nu indgået aftaler om forlig for 500.000 ansatte på LO og Dansk Arbejdsgiverforenings område.

LO fremhæver, at lønnen forventes at stige med cirka syv procent over de næste tre år. Det svarer til en forbedring af reallønnen på over to procent. Realløn er lønstigning minus inflationen.

- Vi har diskuteret med hinanden, men vi har også fundet rigtigt gode løsninger, siger LO-formand Lizette Risgaard om overenskomstforliget.

- Der er lidt mere end syv procent i lønstigning, men også en masse goder, som lønmodtagerne også får glæde af, siger hun og fremhæver blandt andet mulighed for flere seniorfridage og fuld løn under forældreorlov.

I alt skal 600.000 privatansatte have nye overenskomster. En del af dem står uden for LO og DA's område. Her er et af de største områder finanssektoren, hvor der kom forlig på plads 1. marts.

Også arbejdsgiverne er tilfredse. DA's direktør Jacob Holbraad glæder sig over "en samlet fornuftig løsning".

- Den er afstemt med det konjunkturbillede, vi ser. Vi har lavet en særdeles god aftale med elementer til glæde for arbejdsgiverne, og der er elementer til gavn for lønmodtagerne, siger han.

Ifølge forligsmand Ole Hasselgaard skal der hen over weekenden "rettes et par kommaer". Men herefter bliver resultaterne sendt til afstemning blandt organisationernes medlemmer, og afstemningsresultatet ligger så klar 20. april.

Overenskomstforhandlingerne blev for alvor indledt i januar, hvor blandt andet repræsentanter for industriens arbejdsgivere og lønmodtagere satte sig til forhandlingsbordet.

12. februar blev industriens parter enige om et forlig, og siden er forlig forhandlet på plads i andre sektorer - med transport, byggeri og handel som de største områder.

16. marts lød status fra forligsmanden, at aftaler for 85 procent af de privatansatte var faldet på plads.

Herefter indledte forligsmanden forhandlinger med LO og DA om en samlet mæglingsskitse for de overenskomster, hvor parterne ikke har kunnet blive enige.

Det gælder omkring 40.000 ansatte - blandt andre VVS'erne, frisørerne, slagterne og ansatte i hotel- og restaurationsbranchen.

Mæglingsskitsen, som blev præsenteret fredag, trækker på de resultater, der er opnået på de toneangivende områder.

Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission