En lockout vil betyde, at anklagemyndigheden ikke vil kunne møde op i visse straffesager rundt om i landet.
Konsekvenserne af en storkonflikt i forbindelse med forhandlingerne om en ny overenskomst for offentligt ansatte kan ende med at ramme det danske retssystem.
En eventuel lockout vil nemlig betyde, at anklagemyndigheden ikke vil kunne møde op i forskellige retssager, der så vil skulle aflyses.
Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.
- Det klare udgangspunkt ved en eventuel konflikt er, at anklagemyndigheden ikke møder i nogle retssager rundt om i landet.
- Vi vil have et beredskab, der sikrer, at akutte sager kan blive behandlet, siger konstitueret rigsadvokat Jan Reckendorff i pressemeddelelsen.
Anklagemyndigheden vil dog fortsat kunne møde i grundlovsforhør og i retsmøder om fristforlængelser. Ligeledes i hovedforhandlinger i sager, hvor en arrestant sidder varetægtsfængslet.
Samtidig vil anklagemyndigheden kunne møde i retssager om nødvendige tvangsindgreb under politiets efterforskning af straffesager.
Derudover vil anklagerne kun kunne møde i de sager, der efter en vurdering vurderes mest alvorlige med hensyn til konsekvenserne af en udsættelse.
Anklagemyndigheden vil til gengæld ikke møde i allerede berammede sager - heller ikke igangværende - uanset om der eventuelt er tale om meget store sager, hvor der er sat afsat mange retsdage.
Det kan for eksempel komme til at ramme drabssagen mod ubådsbygger Peter Madsen. Sagen åbnede torsdag ved Københavns Byret, men flere af de sidste retsmøder er kalendersat til efter den dag, konflikten kan bryde ud.
Det er tidligere kommet frem, at medarbejderne i Københavns Byret og Sø- og Handelsretten er udpeget af Djøf til at strejke i tilfælde af en konflikt.
-
En eventuel lockout vil ramme afviklingen af retssager, oplyser anklagemyndigheden. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
