Annonce
Erhverv

Roekampagnen begyndte både skidt og fantastisk

Roeoplagspladsen ved sukkerfabrikken i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen

De første uger af årets roekampagne er gået vidt forskelligt i Nykøbing og Nakskov.

Årets roekampagne, hvor sukkerroerne høstes og bringes ind til de lokale sukkerfabrikker i Nykøbing og Nakskov for at blive lavet til sukker, er nu godt tre uger gammel.

Og det har været en kampagnestart med vidt forskellige udfald. I Nakskov har det næsten været den bedste kampagnestart nogensinde, mens man i Nykøbing har haft betydeligt større udfordringer og i en periode var nødt til at stoppe produktionen helt.

Det fortæller direktørerne for de to sukkerfabrikker.

- Lige nu går det meget godt, men vi havde en lidt besværlig opstart med en masse udfordringer. Vi måtte blandt andet holde pause i tre dage for at rense nogle fordamperapparater. Der var ellers renset, inden kampagnen begyndte, men vi havde nogle udfordringer, der gjorde, at der opstod nogle belægninger, som vi var nødt til at tilsætte nogle kemikalier for at fjerne, forklarer fabriksdirektør Jesper Jeppesen og sammenligner det med, hvis man afkalker sin vandvarmer eller el-kedel derhjemme - bare i noget større målestok.

Problemet for sukkerfabrikken var også, at det skete, mens man var i gang med at forarbejde de økologiske roer, og i den proces må man ikke tilsætte kemikalier. Derfor var produktionen nødt til at ligge stille, mens rensningsarbejdet stod på.

- Det er ikke optimalt, og det betyder, at vi er fire-fem døgn bagefter nu, men vi satser på at indhente det igen, inden kampagnen slutter. Det er ikke gratis at ligge stille i tre dage, og det har nok kostet os omkring en million kroner, men det var en simpel afvejning af, at hvis ikke vi gjorde det, skulle vi bruge mere olie for at nå op på samme produktion, forklarer Jesper Jeppesen.

Han tilføjer, at der stadig er et par ting, som skal trimmes lidt, men han forventer, at fabrikken er helt oppe at køre på fuld kraft igen i løbet af denne uge (uge 43, red.)

- Men medarbejderne har som vanligt leveret en super indsats, roser fabriksdirektøren.

Helt anderledes er det gået på Nakskov Sukkerfabrik.

- Det er gået forrygende. Det er vores bedste opstart siden 2007 og den næstbedste i historien, jubler fabriksdirektør Allan Borreskov.

Han tilføjer, at man i den forbindelse primært kigger på oparbejdningen af roer på fabrikken, og hvor hurtig man er til at få dem ind på fabrikken.

- Vi har dog haft nogle udfordringer, blandt andet med bruddet på den ene rørledning til slambassinerne på Savnsø i sidste uge, men det er ikke noget, der har haft betydning for oparbejdningen af roer og selve sukkerproduktionen. Og der er fra dag ét blevet lavet rigtigt godt kvalitetssukker, så det tegner til at blive en rigtig god kampagne, hvis det fortsætter sådan, siger Allan Borreskov.

Han forventer dog ikke, at man bliver færdig før forventet af den grund.

- Det regner jeg ikke med, blandt andet fordi de har haft problemer i Nykøbing, så vi gør formentlig det, at vi flytter nogle af roerne, der skulle have været til Nykøbing, over til os, så fabrikkerne slutter nogenlunde samtidig. Og det forventer jeg stadig bliver i starten af januar, siger fabriksdirektøren fra Nakskov.

  • Roeoplagspladsen ved sukkerfabrikken i Nykøbing. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen