Annonce
Erhverv

SAS holder kortene tæt til kroppen på vigtig dag for nyt ejerskab

I midten af juni fiK SAS grønt lys til at forlænge tidsfristen for at rejse ny kapital med fire uger. Mandag er der så frist for potentielle investorer til at afgive et vejledende bud. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Mandag er der frist for vejledende bud på SAS for potentielle investorer. Og så begynder kampen om ejerskab.

Mandag vil det stå klart for SAS, hvem der er med i kapløbet om at blive luftfartsselskabets nye ejere.

Det sker, da der er frist for potentielle investorer til at afgive et vejledende bud på selskabet.

Kort inden påske anmodede SAS en konkursdomstol i New York om at godkende selskabets plan om at rejse ny kapital via nye investorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I maj fik selskabet så grønt lys til at rejse ny kapital i forsøget på at komme ud af den konkursbeskyttelsesproces, som selskabet befinder sig i.

Fristen for at afgive endelige bud er 18. september. Men de vejledende bud har en afgørende betydning for SAS' fremtid, siger aktieanalytiker hos Sydbank Jacob Pedersen. Han følger selskabet tæt.

- SAS og de finansielle partnere, der er involveret i denne kapitalrejsningsproces, får det endelige bevis for, hvor mange der ønsker at være med. Derfra bliver det et spørgsmål om betingelser og priser.

- Og så kan der gå "Løvens Hule" i den, siger han med henvisning til tv-programmet, hvor investorer siger ja og nej til at investere i håbefulde iværksætteres forretningsidéer.

Han sammenligner afgivelsen af de vejledende bud med, når en landstræner udtager en bruttotrup - derfra går forhandlinger i gang, og nogle bliver siet fra.

SAS har tidligere oplyst, at selskabet søger at rejse i alt 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til cirka 6,1 milliarder danske. Samtidig vil man konvertere gæld for 20 milliarder svenske kroner.

SAS selv holder kortene tæt til kroppen om processen.

Alexandra Lindgren Kaoukji, der er pressechef hos SAS, oplyser i et skriftligt svar søndag aften, at SAS intet kommer til at sige i forbindelse med fristens udløb mandag.

Det er ikke unormalt i en proces om kapitaltilførsel, siger Jacob Pedersen. Det kan der af forhandlingsmæssige årsager være mange gode grunde til.

Men selv om SAS ikke har tænkt sig at offentliggøre, hvem der afgiver vejledende bud mandag, er der parter, som Jacob Pedersen ser sig rimelig sikker på vil være blandt budgiverne.

- Vi ved, at den danske stat gerne vil være med. Og vi ved, at Apollo, der har hjulpet SAS med Chapter 11-lån, også har intentioner om at gå ind i SAS som ejere og storaktionærer, siger han.

Den danske stat ejer 21,8 procent. Men i juni 2022 lavede den daværende regering en aftale med et flertal i Folketinget om muligvis at øge den danske stats ejerandel i SAS til op til 30 procent.

Ifølge Jacob Pedersen er det ikke nok med den danske stat og kapitalfonden Apollo Global Management, da den som amerikansk fond ikke kan gå højere end 49,9 procent.

Han peger derfor på den svenske Wallenberg-fond, som på nuværende tidspunkt ejer 3,4 procent af SAS-aktierne.

Selv om de vejledende bud viser mulige investorers interesse, sker de reelle forhandlinger frem til 18. september.

- Når svesken skal på disken, i forhold til hvad de skal betale for det her, kan det være, at nogen hopper fra, siger Sydbank-analytikeren.

/ritzau/

  • The control tower at Copenhagen Airport, Denmark
    I midten af juni fiK SAS grønt lys til at forlænge tidsfristen for at rejse ny kapital med fire uger. Mandag er der så frist for potentielle investorer til at afgive et vejledende bud. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen