Annonce
Erhverv

Seks personer tiltalt for hvidvask i Danske Banks estiske filial

Seks tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling er blevet sigtet for hvidvask. Det skriver Reuters. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Seks personer er blevet tiltalt af den estiske statsanklager for hvidvask i Danske Banks estiske filial.

Den estiske statsanklager rejser tiltale mod seks personer for hvidvask i Danske Banks estiske filial.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De seks personer er blevet tiltalt for hvidvask af mindst 1,6 milliarder dollar og 6 millioner euro, skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det svarer til henholdsvis cirka 10,9 milliarder kroner og 44,7 millioner kroner.

De seks personer er tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling, siger Maria Entsik, der er statsanklager i Estland, ifølge Reuters

Det fremgår ikke, hvilke stillinger de seks personer har besiddet i filialen.

De er tiltalt for forsætligt at have skjult de reelle ejere af midler, der menes at stamme fra kriminalitet. Det skal være sket under pengeoverførsler i den estiske afdeling af Danske Bank.

Læs ERR''s dækning her

I anklageskriftet henvises der til otte forbrydelser i Rusland, Aserbajdsjan, Schweiz, USA og Iran. Det oplyser statsanklagerens kontor ifølge Reuters.

Anklagerne har beslaglagt ejendomme til en værdi af 10 millioner euro, som de seks tiltalte skulle have fået som betaling for at hvidvaske penge, oplyser statsanklagerens kontor.

Ifølge det estiske public service medie ERR er der tale om fem mænd og en kvinde. De skal have ifølge ERR have deltaget i hvidvask gennem bankens filial fra 2007 til 2015.

Her har de ifølge anklageskrifter bistået med råd til, hvordan hvidvasken rent praktisk kunne gennemføres, samt hvordan man kunne skjule sporene fra hvidvaskningen.

Statsanklagerne oplyser desuden, at de tiltalte hjalp kriminelle med at fremstille dokumenter og sælge selskaber for at skjule pengeoverførslers oprindelse.

- Dette var professionel hvidvask, siger anklageren og tilføjer, at de tiltalte havde skabt hvidvaskoperationen, som var skjult fra bankens andre filialer.

Det fremgår ikke, hvilken strafferamme estisk lovgivning har for de anklager, der rejses i anklageskriftet.

Danske Bank har tidligere indgået forlig og fået bøder svarende til lidt over 15 milliarder kroner i forbindelse med hvidvask i den estiske afdeling.

Det inkluderer blandt andet en bøde på 3,5 milliarder kroner og konfiskation af 1,25 milliarder kroner i Københavns Byret.

Udgifterne til sagen var stærkt medvirkende til, at banken fik et underskud på 5,1 milliard kroner sidste år.

Ifølge Reuters er der stadig gang i en kriminel undersøgelse i gang af sagen i Frankrig. Derudover er der rejst en række civile sager af blandt andet aktionærer mod banken.

/ritzau/

  • Bagmandspolitiet har sigtet Danske Bank for fire forhold omkring hvidvasksagen i Estland. Det oplyser banken i en meddelelse til fondsbørsen.
    Seks tidligere ansatte i Danske Banks estiske afdeling er blevet sigtet for hvidvask. Det skriver Reuters. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen