Annonce
Erhverv

Skuffende salg af kræftmiddel giver Genmab stryg på børsen

Topchefen for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel, må se selskabets aktie falde markant i værdi tirsdag. Foto: Sofie Mathiassen/arkiv/Ritzau Scanpix

Biotekselskabet Genmab øger salget af kræftmidlet Darzalex markant, men investorerne vil have mere fart på.

Genmab får stryg på børsen, da salget af selskabets kræftmiddel Darzalex ikke vokser så meget som forventet.

Salget lød på 3,2 milliarder kroner i tredje kvartal, og det er en fremgang på 57 procent sammenlignet med sidste år.

Det viser regnskabet fra Genmabs amerikanske partner, Johnson & Johnson, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Investorerne på aktiemarkedet havde ventet mere. I Sydbank havde aktieanalytiker Søren Løntoft Hansen forventet et salg på knap 3,7 milliarder kroner.

- Udviklingen er umiddelbart skuffende. Salget i USA overrasker faktisk en anelse i forhold til mine estimater, men i resten af verden skuffer det, siger han til Ritzau Finans.

Aktien lå til at stige to procent inden regnskabet fra Johnson & Johnson.

Efterfølgende vendte stemningen, og aktien falder efter klokken 14 omkring fem procent til 864 kroner. I løbet af det seneste år er aktien faldet 40 procent.

Darzalex bruges til behandlingen af knoglemarvskræft og har i en stribe af studier vist sig at kunne forlænge levetiden for patienterne.

Genmab har stået for at udvikle midlet, mens Johnson & Johnson står for salget. Det kom på markedet i USA og Europa i 2016.

Indtil videre har det i år solgt for knap 9,3 milliarder kroner. Genmab kan dog ikke stikke alle pengene i lommen.

Det danske selskab får 12 procent af salget, men det vil løbende stige op til 20 procent, hvis salget krydser tre milliarder dollar - eller 19,3 milliarder kroner.

Genmab blev stiftet i 1999 i København, men selskabet fik først sit reelle gennembrud, da Darzalex blev godkendt som behandlingsform i slutningen af 2015.

Selskabet har hovedsæde i København, men har også afdelinger i Holland og USA. Der er lidt over 300 ansatte.

  • Jan van de Winkel
    Topchefen for det danske biotekselskab Genmab, Jan van de Winkel, må se selskabets aktie falde markant i værdi tirsdag. Foto: Sofie Mathiassen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes