Annonce
Erhverv

Slagterier kæmper om de danske grise

Arkivfoto. Foto: Polfoto/Finn Frandsen

De to store slagterier Danish Crown og Tican har kastet sig ud i noget, der minder om en budkrig for at få fat i flere slagtesvin.

Begge slagterier mangler grise, fordi de danske landmænd har øget eksporten af levende smågrise voldsomt, det skriver Finans.

Eksporten af levende grise er vokset gennem en længere årrække, men væksten er de seneste måneder accelereret, fordi smågrisene aktuelt kan sælges for rekordhøje priser i lande som Tyskland og Polen.

Resultatet er mangel på slagtesvin i Danmark, hvilket i begyndelsen af april fik Tican til at udlove en økonomisk bonus til både nye leverandører og eksisterende leverandører, der øger produktionen ved at leje ekstra stalde. I går reagerede Danish Crown ved at offentliggøre en lignende økonomisk bonusordning, der tilgodeser både nye leverandører og landmænd, der øger produktionen af slagtesvin.

Hos Tican er man dog straks klar til at byde endnu højere, hvis det viser sig nødvendigt.

- Jeg er faktisk på vej ind i et møde, hvor vi skal se på Danish Crowns udspil og vurdere, om det giver anledning til, at vi skal give vores tillæg et serviceeftersyn. Vi har lovet, at vi som helhed vil levere den bedste afregningspris i Danmark, og det løfte står vi ved, fastslår direktør Ove Thejls, Tican, overfor Finans.

Tican blev for et år siden overtaget af den tyske slagterikoncern Tönnies, der er privatejet. Det giver selskabet vide rammer til at betale, hvad der skal til, for at få de nødvendige grise til slagterierne. Ove Thejls medgiver således, at der på toppen af de offentligt kendte bonusser og tillæg kan laves individuelle aftaler.

- Ja, døren står på klem for det, hvis særlige forhold gør sig gældende - eksempelvis kvalitets- eller logistikmæssigt, siger Ove Thejls.

Danish Crown er et andelsselskab, hvor alle leverandører i princippet skal have samme pris pr. gris. Danish Crown har derfor ikke samme muligheder for at lave individuelle særaftaler, og selskabet udfordrer allerede andelstankens grundprincipper ved at tilbyde bonus til nye leverandører eller leverandører, der øger produktionen.

- Det er vældig positivt, at der nu nærmest er opstået en budkrig om de danske grise. Problemet er, at langt fra alle landmænd kan komme med til den fest. Slagterierne udbetaler jo kun bonus til nye leverandører eller leverandører, der kan øge produktionen af slagtesvin. Taberne er dermed landmænd, som år efter år loyalt har leveret alle deres grise til Danish Crown og ikke har mulighed for at udvide, påpeger Henrik Mortensen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter.

  • Arkivfoto. Foto: Polfoto/Finn Frandsen
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land