Annonce
Erhverv

Slagtermestre er skuffede efter aftale for butiksslagtere

Uenighed om skylden for skrabet forlig for de ansatte i landets selvstændige slagterbutikker.

Godt nok blev der natten til onsdag indgået forlig om en ny butiksoverenskomst mellem Danske Slagtermestre og NNF, der repræsenterer omkring 1000 ansatte i private, selvstændige slagterbutikker.

Men utilfredsheden med, at man ikke nåede frem til en løsning, der adskilte sig mere fra den eksisterende overenskomst, er svær at skjule.

I hvert fald på arbejdsgiversiden, hvor slagtermestrenes formand, Leif Wilson Laustsen, kalder resultatet "skuffende".

Han havde set frem til at skifte den gældende normallønsoverenskomst ud med en minimallønsoverenskomst. En øvelse, som begge parter var indstillet på at nå til ende med.

Det lykkedes ikke, og han skyder skylden på NNF's forhandlere, der lagde et krav på bordet om, at Danske Slagtermestre skulle være med til at finansiere en række af forbundets aktiviteter.

Konkret var der tale om et beløb på gennemsnitligt 1700 kroner pr. ansat pr. år.

- Det kunne vi selvsagt ikke gå med til, også selv om beløbene blev lavere under forhandlingerne, siger Leif Wilson Laustsen.

Den udlægning kan NNF-næstformand Jim Jensen ikke helt genkende.

Han siger, at fagforbundet ville have garanti for, at nuværende ansatte på normallønsoverenskomsten ikke kunne gå ned i løn som følge af en ny overenskomst.

Da det ikke kunne lade sig gøre, røg minimallønsoverenskomsten af bordet.

Omkring kravet om, at arbejdsgiverne skulle være med til at finansiere forbundets aktiviteter, siger Jim Jensen:

- Vi har nogle fælles dagsordener med slagtermestrene, der handler om at tiltrække unge til vores fag. Vi vil gerne have flere medlemmer, og de har brug for kvalificeret arbejdskraft.

- Vi bruger en del penge på at rekruttere nye folk til faget, og det håbede vi, at arbejdsgiverne ville være med til at betale, fordi det også er i deres interesse, siger han.

Jim Jensen er ikke enig i, at overenskomstresultatet er skuffende.

- Jeg indgår ikke aftaler, jeg ikke synes om, siger han.

Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission