Uenighed om skylden for skrabet forlig for de ansatte i landets selvstændige slagterbutikker.
Godt nok blev der natten til onsdag indgået forlig om en ny butiksoverenskomst mellem Danske Slagtermestre og NNF, der repræsenterer omkring 1000 ansatte i private, selvstændige slagterbutikker.
Men utilfredsheden med, at man ikke nåede frem til en løsning, der adskilte sig mere fra den eksisterende overenskomst, er svær at skjule.
I hvert fald på arbejdsgiversiden, hvor slagtermestrenes formand, Leif Wilson Laustsen, kalder resultatet "skuffende".
Han havde set frem til at skifte den gældende normallønsoverenskomst ud med en minimallønsoverenskomst. En øvelse, som begge parter var indstillet på at nå til ende med.
Det lykkedes ikke, og han skyder skylden på NNF's forhandlere, der lagde et krav på bordet om, at Danske Slagtermestre skulle være med til at finansiere en række af forbundets aktiviteter.
Konkret var der tale om et beløb på gennemsnitligt 1700 kroner pr. ansat pr. år.
- Det kunne vi selvsagt ikke gå med til, også selv om beløbene blev lavere under forhandlingerne, siger Leif Wilson Laustsen.
Den udlægning kan NNF-næstformand Jim Jensen ikke helt genkende.
Han siger, at fagforbundet ville have garanti for, at nuværende ansatte på normallønsoverenskomsten ikke kunne gå ned i løn som følge af en ny overenskomst.
Da det ikke kunne lade sig gøre, røg minimallønsoverenskomsten af bordet.
Omkring kravet om, at arbejdsgiverne skulle være med til at finansiere forbundets aktiviteter, siger Jim Jensen:
- Vi har nogle fælles dagsordener med slagtermestrene, der handler om at tiltrække unge til vores fag. Vi vil gerne have flere medlemmer, og de har brug for kvalificeret arbejdskraft.
- Vi bruger en del penge på at rekruttere nye folk til faget, og det håbede vi, at arbejdsgiverne ville være med til at betale, fordi det også er i deres interesse, siger han.
Jim Jensen er ikke enig i, at overenskomstresultatet er skuffende.
- Jeg indgår ikke aftaler, jeg ikke synes om, siger han.