Annonce
Erhverv

Smalt boligudbud bider sig fast: September brød ikke lavvande

25.243 huse og 6325 ejerlejligheder stod til salg til interesserede boligkøbere ved udgangen af september, viser tal fra Boligsiden onsdag. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Boligmarkedet hænger fast på et lavt niveau af boliger til salg, viser tal for september.

Der er fortsat få varer på hylderne, hvis man leder efter en bolig at købe. Det viser tal fra Boligsiden onsdag.

Under coronaepidemien voksede antallet af interesserede købere usædvanligt meget. Det førte til flere handler, højere priser og færre boliger til salg.

Når flere vil købe end sælge, tærer det groft sagt på antallet af salgsannoncer.

I takt med at samfundet er åbnet igen, er boligmarkedets buldrende udviklinger bremset. Men onsdagens tal fra Boligsiden viser, at antallet af boliger til salg langtfra er tilbage til tiden før corona eller bare for et år siden.

Eksempelvis er der omkring 13 procent færre villaer og rækkehuse til salg end for et år siden. Der er omkring fem procent færre ejerlejligheder.

Men hvor der tidligere er sket et fald i udbuddet, er der i foråret og sommeren sket en stabilisering, der kunne indikere, at antallet af købere og sælgere i højere grad matcher.

Arbejdernes Landsbanks cheføkonom, Jeppe Juul Borre, påpeger dog på baggrund af tallene fra Boligsiden, at der dermed heller ikke er sket en modreaktion, som kan løfte antallet af boliger til salg.

- Vi så op mod sommeren, at udbuddet steg lidt igen. Jeg havde faktisk håbet på at se en lidt større stigning, så boligkøberne havde lidt mere at vælge mellem i et boligmarked, der har været relativt presset.

- Men de seneste tre måneder har det ligget fladt, siger han.

Dermed er boligmarkedet altså stabiliseret i en tilstand, hvor sælger føler sig bedre tilpas end køber ifølge cheføkonomen.

- Godt nok er efterspørgslen droslet ned, og vi taler slet ikke om de samme prisstigninger, som vi tidligere har set. Langtfra, siger Jeppe Juul Borre.

- Men vi taler stadig om relativt korte salgstider, lave prisnedslag, og et boligudbud som stadig ikke er vandret op, som dagens tal vidner om.

De usædvanlige udviklinger på boligmarkedet under corona fik flere til at spærre øjnene op.

De hastigt stigende priser har fået Nationalbanken til at anbefale, at man politisk sikrer sig, at nye boligejere i højere grad nedbringer deres boliggæld.

Jeppe Juul Borre synes dog ikke, at det lave udbud i sig selv udgør nogen fare. Og da boligejere ikke i mærkbar grad har taget lån i deres boligers prisstigninger, synes han ikke, at der er nogen fare på boligmarkedet.

- Når vi ser et lavt udbud, så skal vi huske, at faldet er bremset op. Nu falder det ikke mere. Jeg havde gerne set det stige, men det falder altså ikke længere, siger cheføkonomen.

- På udlån i boligerne er det stadig ganske moderat. Boligejerne går ikke ud og belåner friværdierne, som ellers er bygget gevaldigt op under den seneste tid. Det giver en iboende robusthed i boligmarkedet.

Siden starten på sommeren er udbuddet af boliger til salg generelt steget, om end det er sket langsomt. Nykredits boligøkonom, Mira Lie Nielsen, tror, at det bliver en langsom rejse mod et højere udbud af boliger til salg.

- Dansk økonomi står med den ene fod inde i en begyndende højkonjunktur, beskæftigelsen sætter rekorder, og boligrenterne ligger fortsat på et lavt niveau, skriver hun i en analyse.

- Det er kimen til fortsat mange boligsalg, stigende priser og et boligudbud som kun langsomt kravler op.

  • Der er blevet 4000 færre til salg-skilte på boligmarkedet
    25.243 huse og 6325 ejerlejligheder stod til salg til interesserede boligkøbere ved udgangen af september, viser tal fra Boligsiden onsdag. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas