Annonce
Erhverv

SpaceX-affyring er et skridt mod at forhindre forsvundne fly

I dag overvåges flytrafikken kun fra jordbaserede systemer med begrænset rækkevidde. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

For første gang skal fly kunne lokaliseres verden over. Selskab spår besparelser og mindre CO2-udledning.

Efter i alt otte raketaffyringer er 75 satellitter nu i kredsløb om Jorden i et milliarddyrt projekt, der blandt andet skal gøre global overvågning af flytrafik muligt.

Det er en realitet, efter at de sidste ti af satellitterne blev sendt afsted fredag i Californien ved hjælp af raketter fra Tesla-milliardæren Elon Musks SpaceX.

Satellitterne indeholder overvågningsteknologi fra amerikanske Aireon, som danske Naviair, flyveledernes statsejede selskab, er medejer af.

Den teknologi skal være med til at løse et problem.

I dag er blot 30 procent af verdens luftrum overvåget ved hjælp af blandt andet radarer, som står på landjorden. Radarerne har ikke rækkevidde til mere.

Derfor var det muligt, at et fly som MH370 kunne forsvinde i 2014 - sandsynligvis et sted i Det Indiske Ocean.

Men siden er myndigheder, flyproducenter og andre aktører nået frem til, at fly senest i 2021 skal kunne sende positionsdata hvert minut fra hele verden.

Det har blandt andet fagbladet Ingeniøren beskrevet.

Bedre positionsdata vil give mulighed for at afvikle flytrafikken mere effektivt, hvilket vil mindske brændstofforbruget og give besparelser for luftfarten og skåne miljøet.

Sådan lyder det fra Naviair.

- For første gang nogensinde får vi overvågning af luftfarten i hele verden, siger Bo Pedersen, kommunikationsdirektør.

- I dag er man nødt til at have meget store sikkerhedsafstande mellem fly. Det betyder, at ikke alle fly kan nå den optimale flyvehøjde. Med det nye system kan vi halvere sikkerhedsafstandene.

Naviair anslår, at det nye system vil betyde gennemsnitligt tre til fem minutter kortere ture over Atlanten og en årlig besparelse på én milliard kroner for disse ture.

Aireon-systemet skal efter planen være funktionsdygtigt i løbet af 2019.

Ejerkredsen bag Aireon tæller også NAV Canada, amerikanske Iridium, irske IAA, britiske NATS og italienske ENAV.

Et andet dansk selskab, Gomspace i Aalborg, er også på markedet og vil ved hjælp af nanosatellitter overvåge flytrafikken i et bælte omkring ækvator.

Affyringen var samtidig bemærkelsesværdig, fordi det var den første i 2019 med en raket fra SpaceX.

De første satellitter fra selskabet Iridium blev opsendt omkring årtusindskiftet og har blandt andet spillet en stor rolle i forhold til satellittelefoni.

  • Kontroltårn
    I dag overvåges flytrafikken kun fra jordbaserede systemer med begrænset rækkevidde. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion