Der er stor tilfredshed blandt akademikerne med de nye offentlige overenskomster, der er indgået her i foråret.
Det fremgår af resultatet af afstemningen om overenskomsterne, som paraplyorganisationen Akademikerne har offentliggjort.
97,9 procent af dem, der stemte, har således stemt ja. Der var også flertal for et ja i hver af de 26 medlemsorganisationer.
- Jeg er glad for, at medlemmerne har givet vores aftale et rungende ja.
- Det viser, at der er stor opbakning til arbejdet med at skabe offentlige arbejdspladser, hvor folk drømmer om at være, og et langt arbejdsliv man kan se sig selv i, siger Lisbeth Lintz, der er formand for Akademikerne.
Stemmeprocenten blandt de omkring 150.000 offentligt ansatte i stat, regioner og kommuner var 43. Det svarer ifølge Akademikerne til en stigning på 27 procent sammenlignet med forrige afstemning.
Overenskomsterne for akademikerne indeholder en generel lønstigning på mellem 6,5 og 7,5 procent, hvoraf størstedelen allerede udløses med virkning fra april i år.
Samtidig er der indført en opsparingskonto, hvor de ansatte kan veksle en del af deres pensionsindbetalinger til løn eller opsparing.
Endelig er der også indført en ny lønmodel, der sikrer, at de offentlige lønninger stiger nogenlunde i samme takt som på det private område.
Søndag var sidste frist for at afgive sin stemme. Senere mandag offentliggør Forligsinstitutionen det samlede resultat af afstemningen.
Akademikerne er en sammenslutning af faglige organisationer med medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Blandt dem finder man blandt andet Djøf, DM og Ingeniørforeningen.
Akademikerne forhandler normalt overenskomster gennem Forhandlingsfællesskabet på det kommunale og regionale område.
Denne gang har Akademikerne dog besluttet sig for at forhandle på egen hånd for de kommunalt og regionalt ansattes vedkommende, fordi man ikke kunne nå til enighed med Forhandlingsfællesskabet om fælles lønkrav.
/ritzau/