Annonce
Erhverv

Sydbank lander sit højeste overskud nogensinde

Karen Frøsig, administrerende direktør for Sydbank, har været med til at lande bankens bedste resultat nogensinde. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Sydbank får som følge af høje renter sit bedste resultat nogensinde med et overskud på 3,3 milliarder kroner.

Sydbank er en af flere danske banker, der har løftet sine resultater til rekordhøjde i kølvandet på de stigende renter.

Sidste år blev det til et overskud på godt 3,3 milliarder kroner, hvilket er bankens højeste nogensinde. Og netop renteindtægterne er en stor del af forklaringen, viser årsregnskabet onsdag morgen.

- Det er positivt, at vi i 2023 kan forbedre lønsomheden markant fra et rekordhøjt niveau i 2022, siger bankens administrerende direktør, Karen Frøsig, i regnskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Året forinden lød overskuddet på 1,9 milliarder kroner.

Efter Ruslands invasion for godt to år siden begyndte energipriserne at skyde i vejret, hvilket medførte buldrende inflation ikke bare i Danmark, men i hele verden.

Det fik centralbankerne til at hæve renterne i forsøget på at få banket inflationen tilbage til et mere normalt niveau.

Og det er altså endt som en særdeles fornuftig forretning for Sydbank.

Ved indgangen til 2023 var forventningen, at Sydbank ville ende med et overskud på op mod 2,2 milliarder kroner.

Men siden da har Nationalbanken kontinuerligt hævet styringsrenten, hvilket tydeligt afspejles i Sydbanks nettorenteindtægter.

Renteindtægterne voksede sidste år med 82 procent til i alt 4,5 milliarder kroner.

- Udviklingen i nettorenteindtægterne er væsentligt påvirket af en højere forrentning af bankens markante indlånsoverskud, konstaterer Karen Frøsig i regnskabet.

Det tårnhøje resultat kommer dog ikke kun banken til gode.

Aktionærerne kan nemlig se frem til, at Sydbank efter planen vil udlodde 86 procent af det tårnhøje overskud.

50 procent skal gå til udbytte, mens resten bruges på et aktietilbagekøbsprogram på 1,2 milliarder kroner.

Selskaber køber nogle gange sine egne aktier for at understøtte aktiekursen.

De købte aktier kan på den måde ikke handles længere, og det mindsker antallet af tilgængelige aktier i markedet. Det vil alt andet lige drive aktiekursen op, da selskabets markedsværdi skal spredes ud på færre aktier.

Forventningerne til 2024 han ikke helt hamle op med rekordåret sidste år, men hvis banken indfrier dem, er der igen udsigt til et pænt milliardoverskud på op mod 2,9 milliarder kroner.

Tallet er dog forbundet med en hvis usikkerhed, der blandt andet afhænger af udviklingen på de finansielle markeder samt de makroøkonomiske forhold, lyder det fra banken.

/ritzau/

  • Karen Frøsig
    Karen Frøsig, administrerende direktør for Sydbank, har været med til at lande bankens bedste resultat nogensinde. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Annonce
Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Erhverv

Virksomhed på vej til Nakskov: Forventer at ansætte 80-90 medarbejdere

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Guldborgsund

Nu kan millioner rulle sig ud i bymidten

112

Fløjet til Riget efter alvorlig ulykke: Nu er der nyt fra politiet

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion