Annonce
Erhverv

Tivoli åbner tre nye forlystelser inden 2030

I 2026 åbner to nye forlystelser i Asienområdet i Tivoli, hvor den populære rutsjebane "Dæmonen" også ligger. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Allerede i 2026 åbner to nye forlystelser i Tivoli. I slutningen af dette årti åbner en tredje.

Tivoli er i gang med at planlægge en ny, vild forlystelse, der skal åbne i slutningen af dette årti.

Det fortæller Susanne Mørch Koch, der er direktør i Tivoli, i et interview med Ritzau.

- Efter at vi lukkede "Vertigo" for nogle år siden, skal vi have noget stort, vildt og hurtigt, og det er vi begyndt at planlægge, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I år begynder arbejdet med projektering og myndighedsgodkendelser. Byggeriet vil først begynde om et eller to år, fortæller direktøren.

I 2026 kommer der også til at åbne to andre nye forlystelser i Tivoli.

- Der kommer til at være noget for vovehalsene, og noget som vi kalder for en "familieoplevelse", siger Susanne Mørch Koch.

Til efteråret går man i gang med at ombygge Asienområdet, der ligger ud til Tietgensgade og hvor den populære rutsjebane "Dæmonen" befinder sig. Det er også her, at de to forlystelser skal opføres.

Selv om byggeprojektet snart går i gang, forventer direktøren ikke, at man som gæst i forlystelsesparken kommer til at bemærke byggeriet.

- Vi kommer til at løse det ved at afskærme området, men på en måde, så vi fortsat kan holde "Dæmonen" i gang, siger hun.

- Jeg tror faktisk, at vi kan gøre det på en måde, så gæsterne ikke kommer til at lægge mærke til det, før det står åbent igen.

Ud over to forlystelser kommer der også et moderniseret gadeforløb i Asienområdet, når byggeriet er færdigt i 2026.

Tivolis sommersæson går i gang 22. marts. Og samme dag lancerer forlystelsesparken flere navne til årets Fredagsrock-program.

- Vores Fredagsrock-program er rigtig stærkt i år, og så har vi også fået et koncept, som vi kalder Lørdagshits, hvor vi har cirka otte lørdage over højsæsonen, hvor vi også har musik på plænen med populære kunstnere, siger Susanne Mørch Koch.

Indtil videre er det allerede offentliggjort, at Rasmus Seebach og Take That skal spille til Fredagsrock.

/ritzau/

  • Tivoli - Den gamle have i solskin
    I 2026 åbner to nye forlystelser i Asienområdet i Tivoli, hvor den populære rutsjebane "Dæmonen" også ligger. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission