Annonce
Erhverv

Tivoli taber penge men oplever fremgang efter corona

Tivoli har i 2021 oplevet fremgang, viser regnskab. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Fortsat påvirkning af corona har i 2021 kostet Tivoli penge. I alt er der tabt 42 millioner kroner.

Pilen peger igen den rigtige vej for Tivoli, der har været hårdt ramt af corona.

Trods fremgang taber forlystelsesparken i København dog stadig penge. Det viser Tivolis regnskab for 2021, der er offentliggjort torsdag.

I alt lyder underskuddet i Tivoli på 42 millioner kroner. Det er en forbedring på cirka 100 millioner kroner i forhold til 2020, hvor corona gjorde rigtig ondt.

På grund af corona var Tivoli nødt til at holde lukket i lange perioder, og det var selvsagt en dyr omgang.

I 2021 har Tivoli fortsat været berørt af corona, men ikke i samme omfang, og det er en af hovedårsagerne til det forbedrede resultat.

- Restriktionerne blev i slutningen af sommersæsonen lempet, og dette kunne ses på både stigende gæstetal og omsætning i efteråret, siger Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Tivoli, i en pressemeddelelse.

Samlet har Tivoli i 2021 omsat for 719 millioner kroner. Det er en stigning på 51 procent i forhold til året før.

Selv om omsætningen er øget markant i 2021, så har Tivoli stadig et stykke op til niveauet før corona, hvor der blev omsat for over en milliard om året.

Dengang tjente Tivoli også som regel et to- eller trecifret millionbeløb om året.

I første omgang er der ikke udsigt til den slags overskud igen.

Tivoli forventer, at parken i 2022 kommer til at få et nyt underskud, som dog vil være tættere på et plus, end resultatet i 2021 var.

- For 2022 forventer vi et forbedret aktivitetsniveau, der dog fortsat forventes at ligge under det historiske niveau, forklarer Susanne Mørch Koch.

Hun uddyber, at det blandt andet er antallet af udenlandske turister, der ligger til grund for forventningen.

- Historisk har cirka 35 procent af Tivolis gæster bestået af udenlandske turister. Det niveau når vi desværre nok ikke i år.

- Men vi håber, at vi får rigtig mange. Og så håber vi selvfølgelig også, at vi får rigtig mange danske besøgende, siger Susanne Mørch Koch.

I 2021 havde Tivoli lige under 2,4 millioner besøgende. Det var en stigning på 47 procent i forhold til året før.

Gennem en lang årrække har Tivoli været den mest besøgte forlystelsespark i Danmark.

De tre jyske forlystelsesparker Legoland, Djurs Sommerland og Fårup Sommerland er blandt de andre meget besøgte forlystelsesparker i landet.

Et stigende antal gæster har bidraget til Tivolis økonomi i 2021. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Link til regnskab
  • Tivoli taber penge men oplever fremgang efter corona
    Tivoli har i 2021 oplevet fremgang, viser regnskab. (Arkivfoto). Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Tivoli taber penge men oplever fremgang efter corona
    Et stigende antal gæster har bidraget til Tivolis økonomi i 2021. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde