Annonce
Erhverv

Togleverandør rejser krav mod letbane for kontraktbrud

Selskabet, der leverer tog til den hårdt prøvede letbane i Aarhus, rejser krav mod letbanen for kontraktbrud.

Mens Aarhus Letbane stadig venter på grønt lys fra Trafikstyrelsen til at medtage passagerer, er der nu dukket et nyt problem op.

Selskabet, der leverer tog og skinner til Aarhus Letbane, Asal-konsortiet, har rejst et økonomisk krav mod letbanen.

Kravet rejses, fordi der endnu ikke er kommet gang i testkørsler på strækningen fra Aarhus til Odder.

Det skyldes uenighed mellem letbanen og Trafikstyrelsen om, hvordan disse test skal foregå.

- I mellemtiden kan Asals testspecialister ikke komme videre med deres arbejde. Asal-konsortiet har derfor sendt et krav til Aarhus Letbane for denne kontraktforseelse, skriver Aarhus Letbane i et statusnotat på hjemmesiden.

- Af kontraktuelle årsager kan Aarhus Letbane ikke oplyse størrelsen af konsortiets krav, hedder det.

Letbanen ønsker at gennemføre testkørsler på strækningen ved at afspærre de veje, der krydses af banen.

Det har politi og Arbejdstilsynet sagt god for. Men Trafikstyrelsen har ifølge letbanen afvist at give tilladelse til, at testen kan foretages på den måde.

Styrelsen mener, at Odderbanen er en eksisterende strækning og således falder inden for styrelsens myndighedsområde, ikke Arbejdstilsynets.

Dermed skal styrelsen ansøges om testtilladelser for samtlige af Odderbanens overkørsler.

Mens denne uenighed står på, kan specialisterne fra Asal-konsortiet, der skal testkøre togene, ikke komme videre med deres arbejde.

Det er ikke det eneste krav, der er rejst under den lange vej frem til ibrugtagningen af letbanen.

Letbanen har tidligere bebudet, at man vil rejse et økonomisk krav mod operatøren Keolis for manglende sikkerhedsgodkendelse.

Det var den manglende godkendelse - kombineret med mangler hos Aarhus Letbane - der gjorde, at Trafikstyrelsen aflyste den stort anlagte åbning af letbanen 23. september med dags varsel.

I sidste uge blev der holdt møde mellem Trafikstyrelsen og ejerne af letbanen, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

Her var meldingen, at styrelsen forventer at kunne give grønt lys til, at der fra uge 50 kan køres med passagerer på strækningen fra Aarhus H til Aarhus Universitetshospital.

Letbanen ønsker ikke at uddybe yderligere om det økonomiske krav fra Asal-konsortiet. Konsortiet er tirsdag heller ikke vendt tilbage med svar på Ritzaus spørgsmål.

Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land