Annonce
Erhverv

Tryg og canadiere vil købe Codan-ejer for 60 milliarder

Trygs del af betalingen i stor handel beløber sig til 35 milliarder kroner. Dermed er handlen en af de største nogensinde for et dansk selskab. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I et af de største virksomhedsopkøb i Danmark står Tryg til at overtage ejerskabet af Codan med partner.

Et af de største virksomhedsopkøb nogensinde på dansk grund er kommet et skridt nærmere.

Tryg og canadiske Intact er nået til enighed om at ville købe det britiske forsikringsselskab RSA Insurance Group for 60 milliarder kroner. Det oplyser Tryg i meddelelse.

Handlen er skruet sådan sammen, at Tryg overtager RSA's aktiviteter i Sverige og Norge - henholdsvis selskaberne Trygg-Hansa og Codan.

Til gengæld får Intact aktiviteterne i Canada, Storbritannien og resten af verden.

På det danske marked er der lavet en lidt speciel konstruktion, hvor Intact og Tryg vil dele ejerskabet af Codan.

Den valgte model hænger sammen med, at Tryg og Codan i er henholdsvis nummer et og tre på det danske forsikringsmarked.

Hvis Tryg alene havde overtaget Codan, ville konkurrencemyndighederne muligvis se skeptisk på det, fordi Tryg så ville blive for dominerende på det danske marked.

Men modellen er, at Intact kommer til at stå 100 procent for driften af Codan i Danmark.

Tryg kan blive det største forsikringsselskab i Skandinavien med 5,3 millioner kunder og 6000 ansatte, hvis handlen går endeligt igennem.

- Vi har nu nået endnu en vigtig milepæl til at realisere en handel, der vil gøre Tryg til det største skadeforsikringsselskab i Skandinavien og som særligt vil styrke vores position i Sverige gennem overtagelsen af Trygg-Hansa, siger Tryg-topchef Morten Hübbe i en kommentar til handlen.

Trygs del af betalingen i den samlede handel er 35 milliarder kroner. Dermed kan opkøbet blive et af de største nogensinde for et dansk selskab, når man ser, hvad Tryg skal lægge på bordet.

Den er dog ikke på niveau med Carlsberg opkøb af det britiske bryggeri Scottish & Newcastle i 2008, som beløb sig til 57 milliarder kroner.

Handlen mellem Tryg, Intact og RSA er endnu ikke helt på plads, men forventes at blive det i andet kvartal næste år.

Inden da skal de tre selskabers aktionærer og en stribe myndigheder give grønt lys for handlen.

Bestyrelsen i RSA anbefaler sine aktionærer at stemme for, men inden en generalforsamling er afholdt, kan der potentielt komme et tredje selskab ind fra siden og lægge et højere bud.

Link til meddelelse
  • Konkurrencestyrelsen slår bremsen i for Trygs køb af Alka
    Trygs del af betalingen i stor handel beløber sig til 35 milliarder kroner. Dermed er handlen en af de største nogensinde for et dansk selskab. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde