Annonce
Erhverv

Udsigt til gasledning på LF vækker begejstring

Viceborgmester i Lolland Kommune: - Grøn Gas Lolland-Falster passer fantastisk godt ind de to kommuners satsning på grøn og klimavenlig energi. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Udsigterne om at etablere en 115 kilometer lang gasledning mellem Lolland-Falster og Sjælland vækker begejstring.

Det er endnu ikke besluttet, om der skal laves en nedgravet gasledning mellem Sydsjælland og Lolland.

Men biologer begynder nu at lave feltundersøgelser for at blive klogere på den natur, en mulig gasledning skal igennem. Derfor har 700 lodsejere på en strækning mellem Everdrup nær Tappernøje på Sydsjælland og Nakskov de seneste dage modtaget brev om undersøgelserne.

Baggrunden for projektet er, at Energinet og Evida har fået en anmodning om at etablere en ny gasrørledning til Lolland-Falster fra Seas-Nve og Nature Energy med henblik på mulig leverance til Nordic Sugars produktion.

Viceborgmester i Lolland Kommune, Henrik Høegh (V), understreger projektets store betydning for landsdelens ambitioner om at udvikle en klimaprofil i grøn topklasse.

- Grøn Gas Lolland-Falster passer fantastisk godt ind de to kommuners satsning på grøn og klimavenlig energi. På Lolland har vi gennem Ren Energi Lolland i en årrække arbejdet med udvikling af grøn energiproduktion. Det arbejde har skabt et stort behov for at kunne lagre grøn overskuds-el - den udfordring kan projektet blandt andet hjælpe med løse, siger Henrik Høegh i en pressemeddelelse.

Bliver projektet en realitet skal den første grønne gas strømme gennem ledningen allerede i 2023.

- Vi ved, at nedgravningen vil medføre visse gener - men vi bestræber os på at indgå i dialog og sikre den bedste mulige løsning for alle parter. Biogassen er sidste element i en grøn treenighed, hvor solceller og vindmøller allerede fylder i landskabet på Lolland-Falster. Med den grønne gas er energiproduktion ikke afhængig af vind og vejr, og produktionen vil komme hele landsdelen til gavn, vurderer Henrik Høegh.

Centralt i projektet står det lokale landbrugserhverv og det relaterede erhverv.

Forsynes med bioaffald

Landmændene skal forsyne et nyt biogasanlæg med bioaffald til produktionen, og procesvirksomhederne skal aftage den grønne gas og sikre en grønnere produktion.

Projektet vækker derfor begejstring hos Dansk Landbrug Sydhavsøerne.

- Det vil være en fantastisk nyhed for landbruget på Sydhavsøerne. Biogas lavet på gylle og organisk affald fra landbrugsproduktionen vil bidrage til en grøn og klimavenlig omstilling af energiforsyningen. Dermed kan sukkerfabrikkerne udfase brugen af olie og kul og fastholde en god og økonomisk stærk sukkerroeproduktion. Samtidigt åbner det op for, at en række energitunge landbrugsrelaterede virksomheder kan etablere grøn og klimavenlig produktion på Sydhavsøerne, siger formand John Nielsen.

Hos Business Lolland-Falster vurderer man, at projektet vil gavne det lokale erhvervsliv, både på mikro- og makroniveau.

- Forarbejdningen af biomasse kan styrke driften og økonomien på bedriftsniveau ude hos den enkelte landmand. Procesvirksomheder kan i kraft af den grønne omlægning fortsætte produktionen inden for reglerne - med en fremtidssikret energikilde. En grønnere infrastruktur har derudover direkte implikationer på landsdelens evne til at tiltrække virksomheder og investeringer udefra. "Grøn Gas Lolland-Falster" repræsenterer muligheden for at skabe en komplet grøn energi-infrastruktur, som vil styrke hele erhvervslivet og skabe arbejdspladser, fortæller forretningschef for Landbrug & Fødevarer i Business Lolland-Falster, Steffen Lund.

Projektet repræsenterer en samlet investering på cirka en milliard kroner og omfatter udover selve gasledningen også opførelsen af to nye biogasanlæg.

Parterne forventer, at projektet vil medføre en beskæftigelse svarende til 30 årsværk.

  • Viceborgmester i Lolland Kommune: - Grøn Gas Lolland-Falster passer fantastisk godt ind de to kommuners satsning på grøn og klimavenlig energi. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen