Fra 2015 til 2017 blev formuerne smurt en lille smule bredere ud ifølge en analyse fra Cepos.
Uligheden i formuer faldt mellem 2015 og 2017. Det viser en opgørelse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos, der har lavet et registertræk hos Danmarks Statistik over formuer målt ved gini-koefficienten.
Gini-koefficienten er et udtryk for, hvor tæt på en total ligelig fordeling af formuerne et land er.
I sin analyse skriver Cepos, at det skyldes, at mens de rigestes andel af formuerne i Danmark er faldet en lille smule, er den nederste halvdel af samfundets formue steget.
- Det skyldes mindre ulighed generelt, når vi kigger på de forskellige komponenter af en formue: Boligformue, fri formue og pensionsformuerne, siger cheføkonom hos Cepos Mads Lundby Hansen, der særligt peger på pensionen.
- Underliggende er der flere og flere, der sparer mere og mere op til arbejdsmarkedspension, fordi flere bliver omfattet af det.
Da det også er en fordel for de offentlige kasser, mener han, at det sagtens kunne udbredes.
- Jeg synes, at det er oplagt, at man får en obligatorisk pensionsopsparing i Danmark. Når man fylder 25 år, skal man i udgangspunktet begynde at betale ind til sin pension i et selvvalgt pensionsinstitut.
- Det er ikke nogen social begivenhed at blive gammel. Det ved vi godt, at vi gør, siger han.
Sune Caspersen, der er analytiker ved Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), mener, at man skal have historikken med for at forstå udviklingen i ulighed.
- Sådan som jeg ser udviklingen i de sidste år, har vi et svagt fald i uligheden. Men går vi længere tilbage, som vi tidligere har gjort i AE, så kan vi se, at uligheden er steget ganske betydeligt.
- Det stigning, der har været tidligere, har været ganske betydelig. Og den udvikling vi har set fra 2015 til 2017 er et svagt fald. Så det rykker ikke rigtig ved det samlede billede.
Samtidig noterer opgørelsen, at 47 procent af formuerne i Danmark er placeret hos den tiendedel af befolkningen, der ejer mest.
Sune Caspersen påpeger dog, at opgørelsen mangler unoterede aktier. Det betyder, at eksempelvis familierne bag Lego og Bestseller ikke får medregnet værdien af deres ejerskab.
Det betyder ifølge Sune Caspersen, at der rent metodisk er en blind vinkel, når det kommer til de allerrigeste formuer. Og at uligheden derfor kan være større end Danmarks Statistiks tal giver udtryk for.