Onsdag aften forventes den amerikanske centralbank at sænke sin rente for første gang siden 2008.
USA's centralbank har siden 2015 gradvist øget renterne, i takt med at den amerikanske økonomi kom sig efter finanskrisen, væksten vendte tilbage og jobmarkedet blev bedre og bedre.
Onsdag ventes det dog, at centralbanken slår bak og sænker renten.
Det på trods af at det stadig går forrygende for amerikansk økonomi. Bnp voksede med 2,1 procent i andet kvartal, arbejdsløsheden ligger på 3,8 procent, og finansmarkederne er robuste.
- Jeg forstår godt, at man kan undre sig over det. Men den forventede rentesænkning skyldes, at centralbanken ikke skal reagere på, hvad der er sket, men hvad der kommer til at ske, siger senioranalytiker hos Danske Bank Mikael Olai Milhøj.
- Centralbanken er bange for, om opsvinget kan fortsætte. Usikkerheden er steget, så jeg tror, at de er kommet frem til, at gevinsten ved at sænke renten er større end risikoen ved at lade være.
Han refererer til, at den handelskonflikt, som USA's præsident, Donald Trump, har indledt med Kina, samt afmatning i Kinas og Europas økonomier kan hæmme økonomien.
Samtidig er erhvervslivets investeringer afdæmpet betydeligt, og boligmarkedet er begyndt at vise svaghedstegn.
Forventningen er, at centralbanken sænker renten til spændet 2,00 til 2,25 procent. Under finanskrisen sænkede centralbanken renten til nær nul, men har hævet den til 2,25-2,50 procent gradvist siden 2015.
USA's præsident, Donald Trump, har ad flere omgange raset over, at centralbanken har hævet renten, da han mener, at det holder USA's økonomi tilbage.
Det mener Mikael Olai Milhøj dog ikke påvirker centralbankens beslutning.
- Det er centralbankens rolle at være boksebold for politikerne. Og der er ikke noget nyt i, at en præsident lægger pres på den. Men det plejer nok bare at ske på lukkede møder, siger senioranalytikeren.