Annonce
Erhverv

USA's økonomi skønnes at vokse solidt i 2021

Præsidenten for Dallas Federal Reserve Bank, Robert Kaplan, forventer medvind til USA's økonomi i 2021 og forudser en økonomisk fremgang på 5,0 procent i forhold til 2020. Foto: Ann Saphir/Reuters

I år ventes USA's økonomi at vokse med 5,0 procent, og nye hjælpepakker kan skabe yderligere vækst.

USA's økonomi ventes i 2021 at vokse med 5,0 procent og mod slutningen af året forventes arbejdsløsheden at falde til 4,5-4,75 procent fra det nuværende niveau på 6,7 procent.

Det siger Robert Kaplan, der er chef for den amerikanske centralbank Federal Reserves afdeling i Dallas, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kaplan er desuden medlem af bankens pengepolitiske komité i hovedsædet i Washington D.C., der fastsætter renterne.

USA har gennem 2020 pumpet milliarder af dollar ud i samfundet i form af hjælpepakker for at understøtte den svækkede økonomi som følge af coronapandemien.

Hvis den nye regering under demokraten Joe Biden, som overtager præsidentposten 20. januar, gør det samme, kan det ifølge Kaplan medføre en opjustering af skønnet for den økonomiske fremgang i år

Også chefen for forbundsbankens afdeling i Richmond, Thomas Barkin, er mandag kommet med sin vurdering af de økonomiske udsigter. Han forudser et ujævnt forløb i første halvår, men det ændrer sig i andet halvår.

- Jeg tror, man vil se et andet halvår, som vil blive meget stærkt, og spørgsmålet er snarere, hvordan vi når fra, hvor vi er i dag, til anden halvdel, siger Thomas Barkin i et interview med tv-stationen CNBC, ifølge Bloomberg News.

I 2020 tog USA's økonomi et historisk stort dyk i de første seks måneder på grund af nedlukninger af store dele af samfundet som følge af coronapandemien.

Verdensbanken estimerer i sin seneste økonomiske prognose, der blev offentliggjort 6. januar, en global vækst på 4,0 procent i år. Forudsætningen er, at vacciner mod covid-19 bliver bredt tilgængelige i løbet af året.

For USA skønner Verdensbankens en vækst på 3,5 procent, mens eurozonen forventes at få en fremgang på 3,6 procent.

  • Dallas Federal Reserve Bank President Robert Kaplan speaks during an interview in his office at the bank''s headquarters in Dallas
    Præsidenten for Dallas Federal Reserve Bank, Robert Kaplan, forventer medvind til USA's økonomi i 2021 og forudser en økonomisk fremgang på 5,0 procent i forhold til 2020. Foto: Ann Saphir/Reuters
Annonce
Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Lolland-Falster

Danmarks største forhandler overtager to lokale forretninger

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission