Annonce
Erhverv

Verden lukker ned: Erhvervslivet foreslår coronapas i EU

Et rejsepas, der dokumenterer negativ coronatest, og lyntest i lufthavne bør være fundamentet for fortsat at kunne rejse trods coronaudbrud, lyder forslag fra Dansk Industri. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For at holde gang i rejser i coronatiden skal en EU-løsning på plads med coronapas og lyntest i lufthavne.

Der er efterhånden kun enkelte lande i verden, hvor rejser ikke frarådes.

Derfor bør der etableres et særligt coronapas i EU, der dokumenterer, at man ikke er smittet, så der stadig kan rejses på tværs af landegrænser under coronapandemien.

Sådan lyder et forslag fra interesseorganisationen Dansk Industri, der repræsenterer 17.000 virksomheder i Danmark.

- Hele verden er ved at blive lukket ned, og der er indført skrappe rejserestriktioner. Derfor har vi brug for et paradigmeskift for at holde gang i rejser - ikke mindst erhvervsrejser, siger Michael Svane, der er branchedirektør i Dansk Industri.

- Man skal ikke gamble med sundheden. Men ved at etablere et rejsepas i EU med krav om negativt prøvesvar, vil man sikre, at smitten ikke bliver ført videre, siger han.

Dansk Industri forestiller sig et fysisk eller digitalt rejsepas, som alle EU-lande accepterer, som kan fremvises ved indrejse.

Sideløbende med rejsepasset vil Dansk Industri have indført lyntest i lufthavne, så man for eksempel på 15 minutter kan få svar på, om man er smittet.

EU-landene blev i sidste uge enige om en indstilling til medlemslandene, hvor det lød, at landene i princippet ikke bør afvise indrejse af EU-borgere uanset hvad.

Men sker det, kan man overveje karantæne eller test ved ankomst. I sidste ende er det dog op til det enkelte land at afgøre, hvem man vil lade komme ind.

- Vi har levet med grænselukninger og meget skrappe restriktioner siden marts. I sommer kom der en smule gang i rejserne, men nu går det den forkerte vej.

- Vi har ikke en forventning om, at vi kan ændre det fra en dag til en anden, men vi vil gerne hen mod, at test skal være grundlaget for at genoptage rejseaktiviteten, siger Michael Svane.

I øjeblikket fraråder Udenrigsministeriet rejser til stort set hele verden med undtagelse af Cypern, Grækenland, dele af Sverige samt Tyskland og Norge - for de to sidstnævnte er der dog visse krav om karantæne ved ankomst.

Udenrigsministeriet opdaterer rejsevejledningerne torsdag klokken 16.00. På grund af stigende smittetal vil rejser til Tyskland og Cypern efter alt at dømme også blive frarådet.

Udenrigsministeriets anbefaling er 14 dages karantæne, hvis man har været i et land, hvor rejser frarådes på grund af høj smitte.

For erhvervsrejser er retningslinjerne mindre restriktive. Her lyder det, at man skal tage en test, når man kommer hjem - dog tidligst fire dage efter afrejse fra Danmark - og være i isolation, indtil svaret på testen foreligger.

  • PLUS Flyselskaber går på vingerne trods advarsler
    Et rejsepas, der dokumenterer negativ coronatest, og lyntest i lufthavne bør være fundamentet for fortsat at kunne rejse trods coronaudbrud, lyder forslag fra Dansk Industri. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Annonce
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle