Annonce
Erhverv

Vestas holder sig i overhalingsbanen

Det er fuld fart frem for Vestas i disse år og første kvartal var ingen undtagelse. Foto: Free/Vestas

Det går stadigt hurtigt frem for Vestas, der sælger mere, får flere ordrer ind og tjener flere penge.

Vestas fortsætter successtime og øger resultaterne markant i første kvartal. Ordrerne fortsætter med at komme ind, og Vestas' ordrebog på vindmøller er nu på ni milliarder euro.

I første kvartal omsatte Vestas for 1,9 milliarder euro, hvilket svarer til 14 milliarder kroner. Det er en stigning på næsten en tredjedel. Nettoresultatet blev samtidigt mangedoblet fra 35 millioner euro til 160 millioner euro.

Sidstnævnte var langt bedre end ventet blandt analytikerne, der ifølge Ritzau Estimates havde sat næsen op efter et nettoresultat på 106 millioner euro.

- Vestas leverede solide resultater for første kvartal og har som forventet fået en god start på 2017 med en tilfredsstillende ordreindgang og forbedret samlet ordrebeholdning, skriver koncernchef Anders Runevad i regnskabet.

Den danske vindmølleproducent, der samtidigt kan kalde sig verdens største, hentede ordrer hjem for 1,8 milliarder euro i første kvartal. Samtidigt blev der afskibet 883 vindmøller, hvilket er markant flere end i samme periode sidste år.

Derfor steg den samlede ordrebog også.

For Vestas er det ikke længere kun produktionen af vindmøller, der er en absolut kerneforretning. Også service af solgte vindmøller og vindmølleparker verden over er blevet en enorm forretning.

Omsætningen inden for service af vindmøller steg med 23 procent i første kvartal til 369 millioner euro, hvilket cirka er 2,7 milliarder kroner.

Serviceforretningen giver flere fordele, blandt andet mere stabilitet, længere kontrakter og bedre resultater per omsætningskrone end rent salg af vindmøller.

Vestas havde da også ordrer inden for serviceforretningen for samlet 11 milliarder euro ved udgangen af første kvartal, hvilket er en stigning på 1,6 milliarder euro sammenlignet med for et år siden.

- Jeg er meget tilfreds med de underliggende forbedringer i omsætning, driftsresultat og pengestrømme.

- Vi har meget arbejde foran os, og vi fastholder vores forventninger til 2017, skriver Anders Runevad.

  • V112_3MW_3
    Det er fuld fart frem for Vestas i disse år og første kvartal var ingen undtagelse. Foto: Free/Vestas
Annonce
Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land